Menu

Ansøgningsskema

Ansøgningsskema

OBS: Bemærk at der er ansøgningsfrist 15. april for studiestart 1. september og 1. december for studiestart 1. februar (dog kun optag på enkeltfag i februar).

Hele uddannelsen
Når du søger om optagelse på hele bacheloruddannelsen i jura på deltid, skal du søge om optagelse i Ansøgningsportalen.

Når du kommer ind i Ansøgningsportalen, kan dine valgmuligheder ses nederst i skærmbilledet. Herfra vælger du "Jura bachelor på deltid..." og klikker på "Videre til oprettelse af ansøgning".

Som en del af dokumentationen for din optagelse, bedes du skrive og vedhæfte en motiveret ansøgning, som indeholder følgende oplysninger:

Fornavn og efternavn, CPR-nummer, dato samt en kort tekst, hvor du angiver din motivation for optagelse på uddannelsen, bl.a. hvilke overvejelser du gør dig med hensyn til, hvad uddannelsen skal bruges til i forhold til din nuværende jobsituation, din fremtidige karriere og dig selv personligt.

 

Enkeltfag 

Ønsker du at tage et enkeltfag skal du udfylde det elektroniske skema i Ansøgningsportalen.  Når du kommer ind i Ansøgningsportalen, kan dine valgmuligheder ses nederst i skærmbilledet. Herfra vælger du "Enkeltfag - jura bachelor på deltid ..." og klikker på "Videre til oprettelse af ansøgning".

Husk at anføre det eller de fag du søger om optagelse på. Du vil blive spurgt om både fagkode og fagtitel. Hvis du ikke har/kan finde fagkoden, er det nok at anføre fagtitlen. Du finder en oversigt over fag og i hvilke semestre de udbydes her.

 

Hvis du har spørgsmål til optagelse, adgangskrav og betaling, så kan du kontakte Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf. 65 50 10 54 eller via vores kontaktformular.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies