Institut:
Institut for Regional Sundhedsforskning
Titel på ph.d.-projekt:
Improving care for ethnic minorities: a study on the use of rapid tranquillisation in forensic mental health inpatient settings
Resumé af ph.d.-projekt:
Etniske uligheder i pleje og behandling findes mange steder i sundhedsvæsnet, også i psykiatrien, hvor tvang er udbredt. Der er dog begrænset viden om, hvordan disse uligheder viser sig i brugen af akut beroligende tvangsmedicin – den mest anvendte tvangsforanstaltning. Særligt i retspsykiatrien er området sparsomt belyst, selvom personer med minoritetsetnisk baggrund udgør en stor del af patientgruppen.
Mit projekt undersøger brugen af akut beroligende tvangsmedicin i retspsykiatrien med fokus på etnicitet. Formålet er at afdække uligheder mellem etniske grupper og at udforske, hvordan personalet træffer beslutninger om anvendelse af akut beroligende tvangsmedicin over for disse patienter.
Projektet kombinerer eksisterende litteratur, database- og journaldata samt interviews med personale for at identificere sammenhænge, mønstre og processer bag beslutningerne. Målet er at udvikle et redskab, der fremmer evidensbaseret og retfærdig praksis i retspsykiatrien – hvor pleje og behandling forbedres for alle patienter uanset etnicitet, og hvor brugen af akut beroligende tvangsmedicin reduceres.