Menu

Persondatapolitik

Alle kan blive lånere ved Syddansk Universitetsbibliotek.

Som studerende ved SDU oprettes du som låner på Syddansk Universitetsbibliotek, da biblioteksbrug er understøttelse af studerendes uddannelse. Personoplysningerne hentes fra Syddansk Universitets studieadministrative system (STADS) og behandles fortroligt.

Som ansat ved SDU oprettes du som låner på Syddansk Universitetsbibliotek, da biblioteksbrug er understøttelse af ansattes ansættelse. Personoplysningerne hentes via IT-Service fra Buanco (SDU medarbejderkort), HR og AD (Microsoft Active Directory). Personoplysningerne behandles fortroligt.

For øvrige lånere er det nødvendigt, at du melder dig ind som låner. Se bibliotekets hjemmeside med låneregler.

Hvilke data har vi og hvad bruger vi dem til?

CPR-nr.: Dette bruges dels til sikker identifikation og dels som identifikation ved brug af sundhedskort som lånerkort. CPR-nummeret bruges endvidere ved behov for indhentning af adresseoplysninger fra CPR-registret.

Navn: Er nødvendig for identifikation. Bruges hvis vi skal sende brevpost til dig.

Adresse: Er nødvendig for identifikation. Bruges hvis vi skal sende brevpost til dig.

Email: Er nødvendig, da vi sender beskeder om afhentning af materiale(r) samt hjemkaldelser på mail.

Telefonnummer: Det er frivilligt, om du oplyser os dit telefonnummer til biblioteket. Hvis det er oplyst, kan vi bruge telefonnummeret til at kontakte dig.

Afhentningslokation: Angiver hvor du ønsker at afhente reserveret materiale.

ID: Et entydigt nummer til identifikation. For studerende og ansatte bruges kortnummeret på henholdsvis studie- og medarbejderkort med 5 foranstillet kortnummeret. For lånere med lånerkort er det lånerkortnummeret. Lånere indmeldt via bibliotekets web tildeles et lånernummer.

Pin-kode/Password: Er krypteret, så vi kan ikke se det. For studerende og ansatte bruges SDU password. Øvrige brugere er tildelt en Pin-kode, som til hver en tid kan ændres af låneren på bibliotekets hjemmeside.

Data ved brug af biblioteket

Vi har oplysninger om dine lån og reservationer. Når du afleverer det lånte slettes oplysningerne om dit brug. Vi opbevarer data om dine reservationer indtil du udlåner dem, sletter dem, eller de udløber efter din interesseperiodes udløb. Data fra lån af materialer (gennem os) fra andre biblioteker gemmes i 30 dage efter afvikling af lånet.

Vi har oplysninger om gebyrer og regning. Oplysninger om betalte gebyrer slettes ved betaling. Betalt(e) og ubetalt(e) mellemværende(r) opbevares som dokumentation af forholdet mellem dig og Syddansk Universitetsbibliotek.

Låner hvor længe?

Som studerende er du låner indtil din relation til SDU afsluttes, herefter ændres din status til privat låner

Som ansat er du låner indtil din relation til SDU afsluttes, herefter ændres din status til privat låner.

Som privat låner slettes dine oplysninger, når lånerkortet har været ude af brug i en periode på mindst 3 år eller højst 4 år.

Undtaget for sletning er de tilfælde, hvor der er et ubetalt mellemværende.

Vi videregiver personoplysninger til andre offentlige myndigheder, når vi er berettigede eller forpligtede til det. Vi overdrager f.eks. oplysninger i forbindelse med inddrivelse af gebyrer og erstatninger. Vi overlader endvidere personoplysninger til databehandlere, der på vores vegne behandler oplysningerne f.eks. i forbindelse med impact-/effektmålinger.

Adgang 24/7

Vi har åbent for selvbetjening ud over de almindelige åbningstider på næsten alle bibliotekets lokationer. Her kan studerende og ansatte ved SDU selv lukke sig ind på biblioteket ved hjælp af studie- eller medarbejderkort. Biblioteket har ikke adgang til data vedr. indlogning. Persondata fra indlogning kan kun tilgås i tilfælde af politianmeldelse. Der er videoovervågning på biblioteket, hvor data kun kan tilgås af politiet i tilfælde af politianmeldelse.

Brug af E-materialer

Adgang til Syddansk Universitetsbiblioteks elektroniske materialer sker ved login og password. Al trafik vedrørende adgang bliver logget hos såvel dataudbyder som biblioteket. Der hentes data til statistik, og det overvåges, at der ikke sker misbrug.

Deltagelse i kurser, booking af udstyr

I forbindelse med deltagelse i kurser arrangeret af biblioteket kan der i nogle tilfælde ske registrering af deltagerne. Der vil i disse tilfælde være tilknyttet en disclaimer til registreringen.

I forbindelse med booking af udstyr slettes alle personhenførbare oplysninger efter 8 måneder.

Dine rettigheder

Syddansk Universitet er dataansvarlig og kan kontaktes på sdu@sdu.dk eller 65501000. Det er endvidere muligt at indhente vejledning fra databeskyttelsesrådgiveren på SDU ved kontakt til dpo@sdu.dk .

Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig.  Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Du har ret til berigtigelse af dine personoplysninger eller bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger.

Hvis du beder om det, vil vi slette dine personoplysninger, som vi har registreret på dig. Vær dog opmærksom på at dine data i nogle tilfælde kan være nødvendige for at kunne fastlægge retskrav eller hvis det er nødvendigt for at kunne besvare henvendelse fra dig.


Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies