STUDIESTART 2020

Velkommen til SDU Bibliotek

Vi byder velkommen til verdens bedste studerende

Som studerende på SDU vil du hurtigt opleve, at SDU Bibliotek kommer til at spille en stor rolle i dit studie og dagligdag:

 

Din adgang til materialer

Vi tilbyder bl.a.

  • adgang til materialer og ressourcer – både fysisk og elektronisk
  • vejledning til informationssøgning – ved skranken, over telefonen eller du kan booke en bibliotekar til dine store opgaver
  • kurser i alt fra studieteknik og akademisk skrivning til introduktioner til specifikke værktøjer o.m.a.

Se vores tilbud til dig på www.mitsdu.dk/bibliotek.

Studieliv
Brug os som ramme for dit studieliv, hvor du kan arbejde enten alene på vores læsesale eller i grupper f.eks. i vores studieceller. Hvis du bare har brug for at slappe af mellem forelæsninger, kan du og dine medstuderende også komme forbi til et spil i vores brætspilcafé.

Vi arrangerer desuden begivenheder i løbet af året, som f.eks. quizzer, skrivenætter og den populære Global Christmas-event.

 

Intro til biblioteket
Bibliotekar Jens byder i denne lille video velkommen til biblioteket på Campus Odense:


I gang med søgning
Vores flinke studentermedhjælpere Mikkel og Magnus har lavet videoen ”Introduktion til søgning i bibliotekets materialer”, som du kan se lige her:


Rundvisning på biblioteket i Odense
Mikkel og Magnus har også lavet en virtuel rundvisning på biblioteket, som du kan se her:

Kig forbi – og følg os på facebook
Du finder SDU Bibliotek på alle campusser. Vi tilbyder samme gode service i alle byer, og her i september får alle besøgende et antistress-bibliotekshjerte med hjem 😊

www.facebook.com/sdulibrary kan du følge med i vores events, nye tilbud og aktuelle informationer – du skal bare ”synes godt” om vores side. Lige nu kan du være med i vores studiestartskonkurrence om en ny cykel fra campuscykelsmeden. Vi trækker en vinder d. 1. oktober.

 
Corona-tiltag

Vi vil gerne gøre brugen af biblioteket tryg for alle. Derfor er der over hele biblioteket opsat håndsprit-dispensere og rengøringsmilder, ligesom SDU har forøget rengøringen, så kontakt-flader bliver gjort hyppigere rent. Vi har  også monteret skærme ved skrankerne, afstandsmærker på gulvene, skilte med forholdsregler m.v. 

Vind en ny cykel!
Facebook

Følg os på facebook og vær med i konkurrencen om en ny cykel

Gå til facebook.com/sdulibrary