Herlufholm Skoles Bibliotek blev købt af det daværende Odense Universitetsbibliotek i 1968-69. Dengang omfattede det ca. 40.000 bind. Alle tidsskriftrækker er skilt ud og kan findes i bibliotekets katalog.
Dele af samlingen er søgbar i bibliotekets katalog.
Katalog over Herlufholm Skoles Bogsamling.
Kbh. 1882, og Tillæg, Kbh. 1897.
Se også: Odenses bibliotekshistorie, Odense 1990, s. 167-175.
Et bibliotek fra omkring år 1700. Billede fra et af samlingens tidsskrifter.
KATALOG
OVER
HERLUFSHOLMS SKOLESBOGSAMLING.
--------------------------------------------------------------------------------
KJØBENHAVN.
I KOMMISSION HOS THANING OG APPEL.
TRYKT HOS J. JØRGENSEN & CO.
MDCCCLXXXII.
Fortale
Herlufsholms Skolebibliothek kan føres tilbage til Skolens Stifter, idet Fru Birgitte Gøje skjænkede Skolen de Bøger, som hun og hendes Mand havde ejet. Over denne lille Samling haves en særlig Fortegnelse i Herlufsholms Skoles Program for 1871 af Skolens daværende Rektor, Professor Listov. Den regelmæssige Forøgelse af Bogsamlingen var ikke blot i den første Tid men i lange Tider meget ubetydelig. Sin største Tilvæxt skylder den de rige Gaver af Skoleherrerne, Grev Otto Thott og Gehejmeraad Christian Brandt, fra hvilke mere end Halvdelen af hele Bogsamlingen skriver sig. Ogsaa i senere Tider har Bibliotheket jevnlig modtaget værdifulde Gaver; men nu foregaar dog Forøgelsen mest ved de aarlige Indkjøb af Bøger, nyere saavelsom ældre. Hvad der gjør Herlufsholms Skolebibliothek til en enestaaende Samling i Danmark udenfor Kjøbenhavn, er den store Mængde ældre Værker, især er den Thottske Samling rig paa saadanne, og da ingen Ildebrande eller anden større Ulykke er overgaaet Bibliotheket, tør man antage, at næsten Alt, hvad der i Aarhundredernes Løb er kommet til Samlingen, endnu findes der.
En Bogsamling, der i en saa væsentlig Grad skyldes Gaver, maa nødvendigvis faa et noget uensartet Præg: enkelte Fag ere langt stærkere repræsenterede til en Tid end til en anden. Herlufsholms Skolebibliothek kan ikke anskaffe theologiske Værker efter den Maalestok, som er anlagt i Thotts Bogsamling, eller juridiske, saaledes som Gehejmeraad Brandt i sin Tid har anskaffet dem. Foruden Skrifter, der staa i nærmere Forhold til selve Undervisningen og de enkelte Undervisningsfag, er det overvejende æsthetiske og historiske Skrifter, der i de senere Åar ere anskaffede, især havde den danske (norske og svenske) samt franske og engelske Skjønlitteratur indtil den nyeste Tid været temmelig svagt repræsenteret. Den nyere Videnskabs stærkt populære Retning har vel paatrykt denne som alle lignende Bogsamlinger i vor Tid sit Præg paa de strængt videnskabelige Værkers Bekostning.
Herlufsholms Skoles Bogsamling er opstillet i den østre Fløj af Klosterbygningen ovenover Forstanderens Lejlighed. Det til Bibliotheket anvendte Lokale var overfyldt, indtil der ved den nye Museumsbygnings Opførelse blev skaffet Luft. Da de naturhistoriske Samlinger bleve flyttede over i Museumsbygningen, blev der indvundet et betydeligt Rum, der stødte lige op til Bibliothekslokalet. Samtidigt med at Bibliotheket saaledes skulde omflyttes og i det mindste tildels omordnes, bestemte Hs. Exe. Forstanderen sig til at lade udarbejde og trykke en Katalog over Skolens Bogsamling. Til hele Bibliothekets Stamme fandtes skrevne Kataloger udarbejdede i dette Åarhundredes Begyndelse af Kancellisekretær H. P. Topp, Skolens Inspektør samt Skrive- og Tegne-Lærer; til en Del nyere Bøger havdes en Seddelkatalog, og Professor Listov havde i Programmerne for 1871 og 1872 begyndt Udgivelsen af en "Fortegnelse over Herlufsholms lærde Skoles Bogsamling", der foruden Stifternes Gave omfatter en Del af den historiske Samling.,
Justitsraad, Overbibliothekar Chr. Bruun, der i November Maaned 1877 opholdt sig et Par Dage herude, for at gjøre sig bekjendt med Bibliotheket og det forhaandenværende Apparat af Kataloger, omfattede
VI
med stor Interesse Spørgsmaalet om, hvorledes den nye Katalog skulde redigeres. Med al Anerkjendelse af, hvad der hidtil var gjort, mente han, at det var rigtigst at begynde Arbejdet helt forfra med at udarbejde en Seddelkatalog over hele Samlingen efter en forud lagt, ensartet Plan. Dette Raad hang til Dels sammen med det Forslag, som Justitsraad Bruun stillede med Hensyn til Bibliothekets Ordning og til Affattelsen af den trykte Katalog. Han ansaa det for hensigtmæssigt at benytte et Mønster, som vel allerede er gammelt, men især i nyere Tider med Held er blevet anvendt i mange Bibliotheker i England og i Nordamerika, og han udviklede sin Plan i et Møde med mig og de Herrer Adjunkter, der havde tilbudt deres Medvirkning til Affattelsen af Seddelkatalogen.
Det ejendommelige ved denne Plan er, at Bøgernes Ordning i Reolerne og i Katalogen fremtræder uafhængigt af hinanden. Derfor blev enhver Systematiseren i det Enkelte ved Bøgernes Opstilling fraraadet, saa at kun de større Grupper sondredes for sig, men Bøgernes Ordning indenfor hver enkelt Gruppe betragtedes som uvæsentlig: derved vilde den Omordning af Bøgerne, som ved Lokalets Udvidelse var bleven nødvendig, i høj Grad lettes. Naar Opstillingen var færdig, skulde da Katalogiseringen begynde saaledes, at Bøgerne enkeltvis nedtoges og mærkedes med Hylde- og Løbenummer. Disse Numre skulde derpaa indføres paa Bogens Titelseddel, og Bogen igjen indsættes paa sin Plads. Den Plads og det Nummer, som en Bog havde faaet, skulde den altid beholde. Enhver senere Tilvæxt, som Bibliotheket modtog, vilde da ikke blive indsat mellem de Bøger, der allerede vare nummererede, men efter dem, saavidt Pladsen tillod det. Var Hylden fuld, maatte Bogen sættes i en anden Hylde, muligvis i en ganske anden Reol. Da hver Bog og hver Seddel var mærket med Hylde- og Løbenummer, vilde Bogen altid kunne findes og igjen indsættes paa sin Plads. Det var en Fordel, men ingen Nødvendighed, at have nogen aaben Plads i Hylderne til fremtidige Forøgelser, thi ingen nok saa rigelig Forøgelse i et enkelt Fag vilde nødvendiggjøre en Omordning af hele Bibliotheket eller enkelte Afdelinger af samme.
Naar Bogtitlerne med deres Hylde- og Løbenummer vare indførte paa Sedler, var det næste Skridt: en systematisk Ordning af Sedlerne, for efter dem at trykke Katalogen. Denne Ordning, der naturligvis helst maatte foretages af en bibliothekskyndig Mand, tilbød Justitsraad Bruun selv at lede. Ordenen i den trykte Katalog vilde nu ganske vist ikke svare til Opstillingen paa Hylderne; men da hver Bog i den trykte Katalog fik sit Hylde- og Løbenummer, vilde selv en Fremmed med største Lethed kunne finde en hvilkensomhelst Bogs Plads efter Katalogen.
Til Bibliothekets Revision vilde endnu en Hyldekatalog være nødvendig. Hver Hylde skulde have sin Side i en dertil indrettet Protokol, hvor med kortest mulig Titelangivelse de Bøger skulde indføres, som findes paa samme Hylde. Ved Hjælp af denne Katalog vilde en Revision af Bibliotheket eller en enkelt Afdeling af samme med Lethed kunne finde Sted, naarsomhelst det ønskedes.
De Fordele, som Planen førte med sig, kunne sammenfattes i følgende fem Punkter:
1) Opstillingen af Bibliotheket simplificeres i høj Grad, da al Systematisering i det Enkelte
bortfalder,
2) Systematiseringen af Seddelkatalogen kan foretages ganske uafhængig af Opstillingen,
3) Bibliothekets fremtidige Forøgelse vil ikke forstyrre den engang vedtagne Opstilling,
4) En Tillægskatalog kan trykkes, naar det ønskes, med stor Lethed og kort Varsel,
5) Bibliotheket kan revideres med Lethed delvis eller over det Hele.
Dette var Tanken i Justitsraad Bruuns Forslag, der ved et senere Møde herude, hvor Hs. Exe. Forstanderen var tilstede, paany blev drøftet og endelig vedtaget. Efter denne Plan er altsaa Herlufsholms Skolebibliothek ordnet og denne Katalog udarbejdet og trykt.
Udskilt fra det egentlige Bibliothek i Klosterbygningen findes ét Haandbibliothek, bestaaende af allehaande Ordbøger og andre litterære Hjælpemidler, opstillet i Læsestuen, og et andet, mest bestaaende af Hjælpemidler ved Undervisningen, deriblandt ogsaa en Del Billedværker, opstillet i Lærerværelset; disse Bøger have ikke faaet noget Hylde- og Løbenummer, men ere mærkede med L. En lille Samling physiske og chemiske Haandbøger findes i den physiske Samling, og i det inderste Rum af Museumsbygningens Hovedfløj,
VII
hvor Skolens Mønter og Medailler ere fremlagte, ere i Skabene under Montrerne blandt andet ogsaa en Del naturhistoriske Værker og Møntværker opstillede. l et særligt Skab opbevares her den lille Bogskat, som Herluf Trolle og Birgitte Gøje have efterladt Skolen. Hvad der findes i Museumsbygningen er betegnet med M.
Efterat Bibliothekets Omflytning var endt, fik hver Hylde sit Nummer paasat, og i hvert Værelse anbragtes paa et iøjnefaldende Sted den Nummerrække, der findes i Værelset, for at Enhver saa let som muligt kan finde sig til Rette i Bibliotheket. Da saaledes de indledende Arbejder vare færdige, kunde Seddelskrivningen begynde i April Maaned 1878. Det havde oprindeligt været Tanken, at se at finde en i særlig Forstand bibliothekskyndig Mand, der vilde paatage sig et saadant Arbejde; men da flere af Skolens Adjunkter stillede Forslag om at overtage denne Gjerning og dele Arbejdet imellem sig, gik Forstanderen ind paa denne Ordning. Adjunkterne Mossin, Hasselager, Petersen, Markman, Skeby, Jensen og Bruun have deltaget i Udarbejdelsen af Seddelkatalogen. Efterhaanden som Arbejdet skred frem, sendtes Sedlerne ind til det kongelige Bibliothek, hvor Justitsraad Bruun, for enkelte Specialfags Vedkommende understøttet af Bibliotheksassistenterne Weeke og Elberling, bar ordnet Sedlerne systematisk, ikke blot efter Hoved- og Underafdelinger, men Seddel efter Seddel i den Orden, hvori de skulde trykkes. Tryknirigen begyndte i Juni 1880 og skulde indbefatte Bibliothekets Tilvæxt indtil Udgangen af Aaret 1879. l Alt er der i Trykkeriet gaaet c. 15600 Titelsedler.*) Korrekturen af et saadant Værk er altid forbunden med særlige Vanskeligheder, der her forøges ved, at Manuskriptet er leveret af flere Hænder, der vel have arbejdet efter en og samme Grundplan, men i Enkeltheder, ved Anvendelsen af Forkortninger, Skilletegn o.s. v. ikke altid have kunnet følge nøjagtig samme Fremgangsmaade. Derfor har Bibliotheksassistent Bricka dels gjennemgaaet Sedlerne, forinden de sendtes i Trykkeriet, og søgt at give dem den størst mulige formelle Ensartethed, dels læst den første Korrektur paa Katalogen. Derpaa ere de benyttede Sedler sendte til Herlufsholm, hvor Adjunkt Markman har læst en anden Korrektur paa Katalogen og i selve Bibliotheket efterset de Sedler, om hvilke Assistent Bricka har havt nogen Tvivl. At der trods al anvendt Omhu vil findes Fejl, kan ved et Værk som det foreliggende ikke forundre. De, som ere bemærkede, findes rettede i Trykfejlsfortegnelsen.
Det havde været mit Haab, at Katalogen kunde foreligge trykt d. 4de Decbr. 1881, paa hvilken Dag Hs. Exe. Gehejmeraad Hall fejrede sit 25aarige Jubilæum som Forstander for Herlufsholms Stiftelse; inen Tiden strakte ikke til.
Paa Stiftelsens Vegne maa jeg endnu til Slutning bringe alle dem en oprigtig Tak, som ved Raad og Daad have bidraget til dette Værks Affattelse. Det vil strax ses, at det ikke er en almindelig Bogkatalog, der her foreligger; jeg tør haabe, at ikke blot den ydre Udstyrelse vil vise dette, men at den i sin Helhed trods mulige Fejl i det Enkelte maa være Herlufsholms Stiftelse værdig. En ganske særlig Tak maa jeg bringe Justitsraad Bruun. Som det var et godt praktisk Raad: ved Opstillingen ikke at fordybe sig' i Systematiseriiig i det Enkelte, vil jeg haabe, at det fulgte System, der for første Gang i større Omfang er bragt til Anvendelse her til Landet, ogsaa maa vise sig praktisk i sin videre Benyttelse.
*) Efter en i Sommeren 1880 foretagen Tælling indeholdt Bibliotheket da c. 22900 Bind.
Herlufsholm 4 Febr. 1882