Billy Moores samling

Fra Flemming Sjølund Jensen modtog biblioteket i 2008 og igen i 2015 en samling efter komponisten, arrangøren og pianisten Billy Moore (1917-1989), som i sine sidste 20 år var bosiddende i København.

Samlingen omfatter håndskrevne arrangementer og kompositioner for bigband og sangkvartetten Delta Rhythm Boys, som Moore i en årrække i 1960’erne var akkompagnatør for. Derudover er der en del private og professionelle breve og papirer og udkast til kompositioner og arrangementer.