Menu

Systematiske litteratursøgninger og -reviews

Systematiske reviews har til formål, at besvare et præcist defineret forskningsspørgsmål, ved indsamle al evidens, der passer ind i specifikt definerede kriterier. For at sikre kvalitet og minimere bias, udarbejdes et systematisk review ud fra forudgående systematiske, transparente og entydige metoder (1 - 2). 

Der eksisterer en lang række andre typer af reviews end systematiske reviews (afhængig af fag- og forskningsområde). Se her for en oversigt over beskrivelse og metoden i de forskellige reviews.
 
Oversigt – de forskellige trin i et systematisk review
Et systematisk review består af en række (mulige) trin. Afhængigt af reviewets emne, vil der inkluderes en kvantitativ analyse (metaanalyse).

Nedenstående oversigt angiver de gennemgående trin der indgår i udarbejdelse af reviewet (der kan indgå flere eller færre trin i processen) (3):

Definition af formål og omfang
Herunder afklaring af emne og eksisterende reviews. 

Udarbejdelse af forskningsspørgsmål og protokol
Der findes modeller (konceptualiseringsmodeller), som kan benyttes til formulering af forskningsspørgsmål, samt værktøjer der kan bistå udarbejdelsen af en protokol, se Forskningsspørgsmål og protokol.

Beskrivelse af inklusion- og eksklusionskriterier
Systematiske reviews er karakteriserede ved, at have klare prædefinerede kvalifikationskriterier for hvilke studier der inkluderes og ekskluderes (4).

Litteratursøgning
En systematisk litteratursøgning er en essentiel del af et systematisk review, og udgør grundlaget for indsamlingen af data, se Litteratursøgning.

Sortering og udvælgelse af litteratur
På baggrund af de prædefinerede kvalifikationskriterier udvælges de fremsøgte studier der indgår i den videre analyse.

Udtræk af data og kritisk gennemgang af de inkluderede studier
Kvaliteten af evidensen vurderes i henhold til studietypen, se Litteraturvurdering.

Evidenssyntese
Evidenssyntesen inkluderer en kvalitativ analyse (metodologisk beskrivelse af de inkluderede studier, styrker og begrænsninger, se (3), og hvis muligt, en kvantitativ analyse metaanalyse).
Forskningsspørgsmål og protokol

Forskningsspørgsmål

Forskningsspørgsmålet er omdrejningspunktet for et systematisk review, herunder er det essentielt for udarbejdelsen af den systematiske søgestrategi (1). Formulering af det fokuserede forskningsspørgsmål kan ske ved hjælp af konceptualiseringsmodeller. Disse modeller bidrager til, at strukturere og definere forskningsspørgsmålet. Hvilken model der er mest hensigtsmæssigt at anvende, afhænger af emnet:
 
PICO
PICO-modellen er den mest benyttede model til formulering af et kliniske forskningsspørgsmål (5). PICO er velegnet til kliniske spørgsmål vedr. effekten af interventioner, og Cochrane Handbook henviser til denne model (6).
 
Modellen beskriver fire elementer af et fokuseret klinisk spørgsmål:
P (Patient / Problem / Population), I (Intervention), C (Comparator) og O (Outcome) (5, 7).
Du kan benytte dette PICO-skema til, at formulere dit forskningsspørgsmål, og opdele din søgning.
PICO kan udvides til PICOT, hvor T (Timing / Type af studie) eller PICOS hvis S (Setting) er afgørende.
 
PICo
PICo-modellen kan anvendes når et bestemt fænomen er interessant i forhold til en patientgruppe, evt. i en bestemt kontekst:
P (Patient/problem/population), I  (Phenomenon of Interest) og Co (Context) (8).
Du kan benytte dette PICO-skema til, at formulere dit forskningsspørgsmål, og opdele din søgning.

PEO
Ved kvalitative spørgsmål kan der tages udgangspunkt i PEO-modellen:
P (Population), E (Exposure) og O (Outcome) (9 – 10).
Denne model er en hjælp til at strukturere og afgrænse søgningen efter kvalitative studier.
 
SPICE
SPICE-modellen er formuleret som:
S (Setting), P (Population), I (Intervention), C (Comparison) and E (Evaluation) (11).
 
SPIDER
SPIDER-modellen er en anden model tilpasset det kvalitative spørgsmål og er formuleret som:
S (Sample), PI (Phenomenon of Interest), D (Design), E (Evaluation) og R (Research type) (12).
 
Protokol
Ifølge Cochrane Collaboration, er en protokol en plan der skal følges i et studie. Som et led i udarbejdelsen af et systematisk review, og for at minimere bias i processen, er det derfor mest hensigtsmæssigt at udarbejde en protokol der beskriver rationale, hypotese, hvorledes og hvor der søges efter litteratur samt hvilke øvrige metoder der anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af det systematiske review (13).

Der findes en række værktøjer, der kan bidrage til at udarbejde protokoller (oversigt fra PRISMA (14)):

• PRISMA for systematic review protocols (PRISMA-P).
• Cochrane Handbook Chap. 4 (15)

Protokollen kan registreres i PROSPERO. Protokoller til systematiske reviews udgives til tider i videnskabelige tidsskrifter. For at afklare, hvorvidt der eksisterer allerede registrerede protokoller om et pågældende emne, kan det være hensigtsmæssigt at søge i PROSERO forud for initiering af et systematisk Review.
Litteratursøgning

Systematisk litteratursøgning

Litteratursøgningen er en helt essentiel del af et systematisk review, da den har til formål at indsamle den evidens der skal danne baggrund for reviewet. Litteratursøgningen kan derfor have en stor betydning for kvaliteten af det systematiske review (16). Flere studier peger på, at kvaliteten og reproducérbarheden af litteratursøgninger i systematiske reviews ofte er ringe (17 – 19). 

En systematisk litteratursøgning adskiller sig principielt ikke fra en ordentligt gennemført litteratursøgning. Det anbefales, at man i sin søgning har en høj genfinding (recall, et rent teoretisk mål for hvor stor en del af den relevante litteratur i en database, som er identificeret i søgningen (20), hvilket kan være ensbetydende med en lav præcision (precision, hvor stor en del af det fremsøgte resultat, der er relevant) (21).
Dette betyder i praksis, at når man laver en omfattende, systematisk litteratursøgning, som har til formål at indsamle så meget evidens / litteratur om et emne som muligt, vil dette ofte også resultere i en del irrelevant litteratur (lav præcision).

 

Principper for en systematisk søgning

Validiteten og reproducérbarheden af den systematiske søgning er som nævnt helt essentiel, og det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at udarbejde en søgeprotokol. Ifølge Frandsen et al., bør søgeprotokollen beskrive hvilke metoder der er benyttet i søgningen og agere dokumentation for processen, og således bidrage til reproducérbarheden af søgningen. En søgeprotokol kan med fordel indeholde følgende (20):
 
1. Baggrund og problemstilling
2. Det fokuserede søgespørgsmål
3. Inklusion- og eksklusionskriterier
4. Databaser og informationskilder hvor der er søgt
5. Søgehistorik, søgeresultater og dato for søgning
6. Strategi for udvælgelse af litteratur og strategi for kvalitetsvurdering af den inkluderede litteratur

 

Udarbejdelse af den systematiske litteratursøgning

For at kunne udføre en systematiske litteratursøgning er det vigtigt at opdele / strukturere sin søgning i korrekte søgeblokke (se SUND LibGuide - Vejledninger ),så man derfra kan udarbejde lister med søgeord. Har man anvendt en konceptualiseringsmodel (fx PICO-modellen), kan denne hjælpe til, identificere de vigtigste elementer der skal søges på.
Udarbejdelsen af selve den systematiske litteratursøgning kræver et kendskab til kompleks litteratursøgning, herunder emneord, emnekodning, fritekstsøgning og søgetekniske metoder (se SUND LibGuide - Søgeteknik og emnekodning). Det er vigtigt med en kritisk evaluering af den konkrete litteratursøgning, og PRESS 2015 Guideline Evidence-Based Checklist (publiceret i McGowan et al. (22) kan benyttes til dette.
 

Databaser og øvrige informationskilder

Udover at udføre søgningen korrekt rent søgeteknisk, er det også vigtigt at søge flere forskellige databaser og informationskilder for, at identificere så mange relevante studier som muligt (21). Valg af databaser og informationskilder afhænger af det pågældende emne.

Bibliografiske databaser

De mest anvendte traditionelle bibliografiske databaser med sundhedsvidenskabeligt fokus omfatter: PubMed / Medline, Embase og Cochrane Library. 

Emnespecifikke databaser
Der findes også emnespecifikke (bibliografiske) databaser med særligt konkrete fokus, fx CINAHL – Cumulative Index to Nursing and Allied Health, PsycInfo og AMED - The Allied and Complementary Medicine Database (se SUND LibGuide – databaser,  for en oversigt over databaser). 

Tværfaglige søgemaskiner
De mere tværfaglige søgemaskiner omfatter: Web of Science (Science Citation Index Expanded), Scopus og Google Scholar. Web of Science og Scopus (i mindre grad PubMed) registrerer citationer, og kan benyttes til at lave en fremadrettet citationssøgning, hvor man identificerer hvilke publikationer, som har citeret en given relevant publikation (21).

Foruden de traditionelle databaser og søgemaskiner, eksisterer der øvrige informationskilder og anden litteratur, som kan være relevante at søge i forbindelse med et systematisk Review:

Kliniske forsøgsregistre
Kliniske forsøgsregistre registrerer informationer om kliniske studier, og kan være vigtige informationskilder hvis man ønsker at identificere fx randomiserede kliniske forsøg (RCTs) (23), herunder ClinicalTrials.gov  og WHO ICTRP

Grå litteratur
Grå litteratur (grey literature) refererer til litteratur, som ikke er færdiggjort til offentliggørelse (24), og omfatter blandt andet: forskningsrapporter, afhandlinger, konferencebidrag m.m. Nogle af de mest anvendte databaser og søgemaskiner indeholder en del konferencebidrag bl.a. Embase, Scopus og Web of Science. Der eksisterer desuden også konkrete databaser med grå litteratur, bl.a. OpenGrey og Grey Matters (sundhedsvidenskabelig grå litteratur).
Litteraturvurdering
Evidensen af inkluderede studier skal vurderes på studietypens egne præmisser. I Metodehåndbogen for udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer (Sundhedsstyrelsen) (25), findes anbefalinger til vurdering af studiers metodiske kvalitet når der laves evidenssynteser.

Vurdering af retningslinjer: AGREE II 
 Vurdering af systematiske reviews: AMSTAR 
 Vurdering af RCT’er: Cochrane Risk of Bias Tool 
 Vurdering af observationelle studier (kohorte, case-control): ROBINS-I 
 Vurdering af diagnostiske primære studier: QUADAS-2 
 Vurdering af prognostiske primære studier: QUIPS 
 Vurdering af kvalitative studier: Ingen specifikke anbefalinger, se Cochrane Collaborations vejledning  

GRADE (The Grades of Recommendation, Assessment, Development and Evaluation) er et system til evaluering af kvaliteten af evidensen for outcomes til brug i systematiske reviews og guidelines. 

Den samlede evidens vurderes på 5 parametre: 

Risk of bias
Imprecision
Inconsistency
Indirectness
Publication  bias

Dette resulterer i en samlet kvalitetsvurdering fra ‘high – moderate – low – very low’ (26). 

Flere organisationer har taget GRADE i brug, herunder Cochrane Collaboration, BMJ Clinical Evidence, the National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE), UpToDate® m.v. The GRADE Working Group.
Hjælp til litteratursøgning
Syddansk Universitetsbibliotek tilbyder en række gratis kurser indenfor litteratursøgning. 

Der kan herudover være mulighed for individuel vejledning (book en bibliotekar) indenfor litteratursøgning etc. i forbindelse med større opgaver / projekter. Læs mere om book en bibliotekar ordningen her

Syddansk Universitetsbibliotek tilbyder også at udføre litteratursøgning m.v. som konsulentydelse.  

Kontakt os for nærmere aftale: 
Mette Brandt Eriksen

Forskningsbibliotekar, ph.d. 
Syddansk Universitetsbibliotek - Forsknings- og Analysesektionen 
T  65 50 83 55 
E-mail

For spørgsmål og vejledning der relaterer sig til evidensbaseret metodologi indenfor sundhedsvidenskabelige emner (herunder systematiske reviews og metaanalyser), henvises til:

 

Centre for Evidence-Based Medicine Odense (CEBMO)

Litteratur om emnet
Der findes en stor mængde litteratur om systematiske reviews, blandt denne kan følgende anbefales:

Higgins JPT, Green S (editors). Cochrane Handbook for Systematic Reviews of Interventions Version 5.1.0 [updated March 2011]. The Cochrane Collaboration, 2011, link.
 
Institute of Medicine. 2011. Finding What Works in Health Care: Standards for Systematic Reviews. Washington, DC: The National Academies Press, link.

Referencer

(1) Green S, Higgins JPT, Alderson P, Clarke M, Mulrow CD, Oxman AD. Chapter 1: Introduction. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008). 

(2) Campbell Collaboration. Website. (sidst besøgt 9.8.2018).

(3) Institute of Medicine of the National Academies. Standards for Systematic Reviews (2011). Available from link.

(4) O´Connor D, Green S, Higgins JPT (editors). Chapter 5: Defining the review question and developing criteria for including studies. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008).

(5) Eriksen MB, Frandsen TF. The impact of patient, intervention, comparison, outcome (PICO) as a search strategy tool on literature search quality: a systematic review. JMLA (2018), 106(4): 420-431.

(6) O´Connor D, Green S, Higgins JPT (editors). Chapter 5: Defining the review question and developing criteria for including studies. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008).

(7) Frandsen TF, Dyrvig AK, Christensen BC, Fasterholdt I, Ølholm AM. En guide til valide og reproducerbare systematiske litteratursøgninger. Ugeskrift for Læger (2014), 176(7):647- 651.

(8) Joanna Briggs Institute 2011. Joanna Briggs Institute Reviewers' Manual 2011. The University of Adelaide, South Australia, 2011.

(9) Khan KS, Kunz R, Kleijnen J, Antes G. Systematic Reviews to Support EvidenceBased Medicine. How to Review and Apply findings of Health Care Research. London: RSM Press, 2003. 

(10) Bettany-Saltikov J. How to do a systematic literature review in nursing: a stepby-step guide. Second edition ed. London: McGraw Hill Open University Press; 2016.

(11) Booth A. Clear and present questions: formulating questions for evidence based practice. Libr Hi Tech. 2006;24(3):355-68.

(12) Cooke A, Smith D, Booth A. Beyond PICO: the SPIDER tool for qualitative evidence synthesis. Qual Health Res. 2012; 22(10):1435-43.

(13) Green S, Higgins JPT (editors). Chapter 2: Preparing a Cochrane Review. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008).

(14) PRISMA (sidst besøgt 9.10.2018).

(15) Green S, Higgins JPT (editors). Chapter 4: Guide to the contents of a Cochrane protocol and review. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008).

(16) McGowan J, Sampson M, Salzwedel DM, Cogo E, Foerster V, Lefevbre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Statement. J Clin Epidemiol 2016, 75: 40-46.

(17) Koffel JB, Rethlefsen ML. Reproducibility of Search Strategies Is Poor in Systematic Reviews Published in High-Impact Pediatrics, Cardiology and Surgery Journals: A Cross-Sectional Study. PLoS One. (2016); 11(9):e0163309.
 
(18) Meert D, Torabi N, Costella J. Impact of librarians on reporting of the literature searching component of pediatric systematic reviews. J Med Libr Assoc. (2016); 104(4):267-277.

(19) Faggion, CM, Jr,  Huivin R,  Aranda L,  Pandis N,  Alarcon M. The search and selection for primary studies in systematic reviews published in dental journals indexed in MEDLINE was not fully reproducible. J Clin Epidemiol (2018); 98: 53-61.

(20) Frandsen TF, Dyrvig AK, Christensen JB, Fasterholdt I, Ølholm AM. En guide til reproducerbare og systematiske litteratursøgninger. Ugeskr Læger (2014); 176: V02130141.

(21) Lefevbre C, Manheimer E, Glanville J. Chapter 6: Searching for Studies. In: Higgins JPT, Green S (editors), Cochrane Handbook of Systematic Reviews of Interventions. Chichester (UK): John Wiley & Sons (2008).

(22) McGowan J, Sampson M, Salzwedel DM, Cogo E, Foerster V, Lefevbre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Statement. J Clin Epidemiol (2016); 75: 40 – 46.

(23) Baudard M, Yavchitz A, Ravaud P, Perrodeau E, Boutron I. Impact of searching clinical trial registries in systematic reviews of pharmaceutical treatments: methodological systematic review and reanalysis of meta-analyses. BMJ (2017); 356: j448.

(24) Informationsordbogen, ordbogsopslag: Grå litteratur. Webside [sidst besøgt 17.10.2018]

(25) Puljeprojekter. Metodehåndbogen for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for puljeprojekter 2017 – 2020. Version 3. Sundhedsstyrelsen (2017)(sidst besøgt 25.10.2018).

(26) BMJ Best Practice. What is GRADE. (sidst besøgt 25.10.2018).

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies