Skip to main content

Scoping review

Scoping reviews er karakteriseret ved at tage udgangspunkt i et lidt bredere forskningsspørgsmål eller emne, end man ser i et traditionelt systematisk review (Moher; 2015).
 
Et scoping review kan således undersøge omfanget eller dækningen af litteratur / evidens indenfor et givent emne. Munn et al. angiver følgende grunde til at udarbejde et scoping review (Munn, 2018):
 
  • For at identificere forskellige typer af tilgængelig evidens indenfor et givent område
  • For at afklare definitioner / begreber i litteraturen
  • For at undersøge hvorledes forskning varetages indenfor et givent emne eller område
  • For at identificere hovedkarakteristika eller faktorer relateret til et begreb
  • Som en forgænger for et systematisk review
  • For at identificere og analyse videnshuller 

Scoping review og systematiske reviews har visse fællestræk, men afviger også fra hinanden på flere specifikke punkter (Munn, 2018). Disse ligheder og forskelle er beskrevet i de underliggende punkter (forskningsspørgsmål og protokol, litteratursøgning, litteraturvurdering). 

Der eksisterer en Preferred Reporting Items for Systematic reviews and Meta-Analyses (PRISMA) extension for scoping reviews (PRISMA-Scr), som er en checkliste med 20 (22) væsentlige punkter, der bør indgå / afrapporteres i forbindelse med udarbejdelsen af et scoping review (Tricco, 2018).

Oversigt

Forskningsspørgsmål og protokol

Forskningsspørgsmål

Som initialt beskrevet, er et scoping review karakteriseret ved at tage udgangspunkt i et bredere forskningsspørgsmål end man ser ved systematiske reviews (Moher, 2015). Det forskningsspørgsmål, som ligger til grund for scoping reviewet bidrager med retning og struktur til reviewet. Forskningsspørgsmålet bør være klart, da det er udgangspunkt for udarbejdelse af inklusions -og eksklusionskriterier, litteratursøgning m.m. Joanna Briggs Institute (JBI) Reviewer´s Manual anbefaler konceptualiseringsmodellen PCC (Population, Concept. Context) som basis for formulering af et struktureret forskningsspørgsmål til et Joanna Briggs Institute (JBI) scoping review (Peters et al, 2020). Der findes dog en lang række andre konceptualiseringsmodeller (PICO, PEO etc.), som kan bidrage til formuleringen af et struktureret forskningsspørgsmål (Se Systematiske reviews: forskningsspørgsmål og protokol).
Protokol

Protokol

Protokoller til scoping reviews kan desværre ikke registreres i det internationale register PROSPERO, som anvendes til registrering af protokoller til systematiske review med et sundhedsrelateret outcome. Man kan i stedet udarbejde en protokol med udgangspunkt i PRISMA (PRISMA for systematic review protocols (PRISMA-P)) eller JBI Reviewer´s Manual Chapter 11.2: Development of a Scoping Review Protocol (Peters et al, 2020) og uploade protokollen et frit tilgængeligt sted, fx en webside eller Open Science Framework (OSF) Registries. Man kan også publicere protokollen i et videnskabeligt tidsskrift som fx BMJ Open eller Systematic Reviews. Visse fagspecifikke tidsskrifter publicerer også protokoller til scoping reviews.

Litteratursøgning

Litteratursøgning 

Akkurat som det gør sig gældende for et systematisk review, så er litteratursøgningen også en essentiel del af et scoping review, og denne bør stræbe efter at være så udtømmende som muligt (Peters, 2020).
En uddybende beskrivelse af systematisk litteratursøgning kan findes hér (under emnet ”Litteratursøgning”). Yderligere vejledninger, kursusmateriale og links kan findes under SUND Libguide.
Litteraturvurdering

Kvalitetsvurdering 

Da scoping reviews grundlæggende har til formål at undersøge omfanget eller dækningen af litteratur / evidens indenfor et givent emne uagtet kvaliteten af denne, udføres der typisk ikke kvalitetsvurdering af de inkluderede studier (dette kan dog gøres i relevante tilfælde) (Tricco et al., 2018).
Referencehåndtering og sortering af litteratur

Referencehåndtering og sortering af litteratur 

Syddansk Universitetsbibliotek har licens til det onlinebaserede software program Covidence udviklet til udarbejdelse af systematiske reviews. Se mere om adgang, vejledning til brug af Covidence og kurser hér. Ligeledes kan referencehåndteringsværktøjer som fx Endnote være en relevante at benytte i forbindelse med udarbejdelse af reviews. Find flere informationer om Endnote hér.
Referencehåndtering og sortering af litteratur

Litteratur om scoping Reviews

Nedenstående litteratur kan anbefales i forbindelse med udarbejdelse af scoping reviews:
 
  • Peters MDJ, Godfrey C, McInerney P, Munn Z, Tricco AC, Khalil, H. Chapter 11: Scoping Reviews (2020 version). In: Aromataris E, Munn Z (Editors). JBI Manual for Evidence Synthesis, JBI, 2020. Link.
  • Peters MDJ, Godfrey CM, Khalil H, McInerney P, Parker D, Soares CB. Guidance for conducting systematic scoping reviews. International Journal of Evidence Based Healthcare 2015 Sep;13(3):141-6.
  • Lockwood C., Tricco AC. Preparing scoping reviews for publication using methodological guides and reporting standards. Nursing & health sciences 2020 22(1):1-4.
Referencer

Referencer 

Moher D., Stewart L., Shekelle P. All in the Family: systematic reviews, rapid reviews, scoping reviews, realist reviews, and more. Systematic Reviews (2015) 4:183.

Munn Z., Peters M.D.J., Stern C., Tufanaru T., McArthur A., Aromataris E. Systematic review or scoping review? Guidance for authors when choosing between a systematic or scoping review approach. BMC Medical Research Methodology (2018) 18: 143.

Peters MDJ, Godfrey C, McInerney P, Munn Z, Tricco AC, Khalil, H. Chapter 11: Scoping Reviews (2020 version). In: Aromataris E, Munn Z (Editors). JBI Manual for Evidence Synthesis, JBI, 2020. Webside (sidst besøgt 6.8.20), Link.

Tricco AC, Lillie E, Zarin W, O'Brien KK, Colquhoun H, Levac D, et al. PRISMA Extension for Scoping Reviews (PRISMAScR): Checklist and Explanation. Ann Intern Med. 2018; 169:467–473.