Menu

SDU indleder samarbejde med The Conversation

Ny vej for SDU forskerne ud til millioner af forskningsinteresserede læsere i hele verden.

SDU har indledt et samarbejde med websitet The Conversation, der er en platform, hvor journalister og forskere samarbejder om at formidle forskning til alle interesserede ud fra omdrejningsaksen ”Akademisk stringens- journalistisk flair”.

The Conversation er kort fortalt en slags Reuters Bureau - bare kun for forskere og har eksisteret siden 2010, hvor australske journalister og forskere gjorde fælles front for at øge kendskabet til forskning hos ganske almindelige mennesker.

Organisationen har seks udgaver i henholdsvis Australien, Storbritannien, USA, Afrika, Frankrig samt en globaludgave, og SDU ligger organisatorisk under Storbritannien. Inden for det sidste år har The Conversation globalt haft over 100 millioner læsere, og tusindvis af medier i hele verden afsøger The Conversation hver dag for at finde stof. Det er TV-stationer, nyhedswebsites og trykte medier som fx BBC, The Washington Post, Le Monde og New York Times.

Tilbage til aktuelt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies