Menu

Rester af sprøjtemidler i ikke-økologisk mad kan skade børns hjerner

Det er den tydeligste konklusion i en artikel baseret på en rapport til EU, som sammenligner økologiske fødevarer med konventionelle. SDU-forskerne Philippe Grandjean og Helle Raun Andersen har bidraget til rapport og artikel.

Af Marianne Lie Becker mlbecker@health.sdu.dk , 26-10-2017

 

De sprøjtemidler  (pesticider), som landbruget bruger under dyrkningen af ikke-økologiske fødevarer, er den helt store synder, når forskere ser på, om økologi er bedre for sundheden.

 

EU-Parlamentet har stillet SDU-forskerne professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen fra forskningsenheden i Miljømedicin samt internationale kolleger opgaven at gennemgå al eksisterende forskning for at svare på, om og hvordan økologi påvirker menneskers sundhed.

 

Resultaterne er samlet i artiklen 'Human health implications of organic food and organic agriculture', som offentliggøres i det internationale tidsskrift Environmental Health i dag.

 

Er økologi virkelig sundere?

 

De senere år har der været stort fokus på netop de helbredsmæssige gevinster ved økologi , med skarpe påstande baseret på mere eller mindre sagligt grundlag. Senest har COOP gjort sig upopulære hos landbruget ved at hævde, at sprøjtegifte truer vores sundhed, nok mest fordi billeder med gasmasker provokerede.

 

Men den er altså god nok. På en måde. For forskernes gennemgang af litteraturen viste, at økologisk kost måske nok mindsker risikoen for at udvikle allergi og overvægt, men at denne sammenhæng  kan skyldes,at folk som spiser overvejende økologisk, også generelt har en sundere livsstil.

 

Økologisk kost havde - ifølge de eksisterende forskningsdata - et lavere indhold af tungmetallet cadmium og et lidt højere indhold af sunde omega-3 fedtsyrer, mens indholdet af andre næringsstoffer ikke var markant anderledes i økologiske fødevarer end i konventionelle.

 

Den største forskel mellem økologiske og konventionelle fødevarer er, ifølge studierne, indholdet af pesticider, og forskningen tyder på, at mængden af pesticidrester i vores mad kan have en negativ effekt på børns hjerner.

 

Så når kvinder under graviditeten spiser ikke-økologiske fødevarer, som indeholder rester af pesticider, risikerer de at skade deres barns hjerne. Det selvom grænseværdierne for tilladte rester af pesticider i fødevarerne sjældent overskrides.

 

Brug for bedre test af sprøjtemidler

 

-Pesticider testes godt nok ret omfattende i dyreforsøg inden de godkendes, men de testmetoder, man anvender, halter langt efter forskningen med hensyn til hvilke sundhedseffekter, der bør testes for. Når forskningen for eksempel påpeger, at det vil være relevant at teste for hormonforstyrrende virkninger eller forstyrrelser af hjernens udvikling, tager det 20 år eller mere, før der er udviklet testsystemer, som også er godkendt internationalt af myndigheder og erhvervsinteresser, mener Helle Raun Andersen.

 

- Det er derfor et problem, at man ikke i højere grad end nu også lader forskningsresultater fra befolkningsundersøgelser og eksperimentelle studier indgå i risikovurderingen af pesticiderne i forbindelse med godkendelse.

 

Her hentyder Helle Raun Andersen til de studier i rapporten, der påviser de udviklingsmæssige konsekvenser for hjernen.  Blandt andet tre amerikanske befolkningsundersøgelser, hvor forskere har målt mængden af pesticidrester i gravide kvinders urin og efter fødslen fulgt børnenes udvikling hele vejen gennem skoletiden.

Alle studierne fandt, at pesticidrester påvirkede børnenes hjerner negativt.

 

Et andet problem er ifølge Helle Raun Andersen, at vi udsættes for mange pesticider på samme tid, mange virker på de samme væv og organer og formodes at kunne medføre kombinationseffekter – men det tages der ikke hensyn til, når der fastsættes grænseværdier.

 

Landbruget er for kemisk

 

Philippe Grandjean ser rapportens resultater som et tydeligt tegn på, at landbruget - selvom grænseværdier sænkes og pesticider udfases - bliver stadig mere kemisk.

 

-Hovedproblemet ved nutidens landbrug er, at det bliver mere og mere kemisk baseret. Vi finder ,at økologisk mad har en helt klar sundhedsmæssig fordel ved ikke at indeholde pesticidrester. Man burde undersøge de stoffer, der bruges til fødevarer grundigere, inden de tages i brug. Derved kunne man undgå nogle af de risici, der ellers dukker op efter flere eller mange års brug. Her kunne man med fordel se på, hvilke metoder der benyttes i økologisk landbrug i stedet for at sigte efter mere og mere kemi, siger Philippe Grandjean.

 

-Men forskningen ser især på anvendelse af mere kemi i stedet for at undgå den, tilføjer han.

 

Samlet set anbefaler rapporten, at landbruget nedbringer brugen af kemikalier af hensyn til folkesundheden.  Ud over mere økologi kan en løsning være integrated pest management, hvor man gør konventionelt landbrug mindre kemisk ved brug af f.eks. sædskifte, resistente sorter og lignende.



Tilbage til aktuelt
Mød forskeren

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

Kontakt

Mød forskeren

Helle Raun, lektor i miljømedicin ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

KOntakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies