Menu

Politik i bløde sofaer

Danske nyhedsmedier fremmer politisk deltagelse, også hos dem, der helst undgår politik. De mobiliseres gennem nyhedsformater, som taler til deres følelser.

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Mandag den 5. februar fremlagde Socialdemokratiet sit omdiskuterede udspil til et nyt asylsystem. Partiets leder Mette Frederiksen var breaking news på webaviserne, og hun tonede frem i den ene nyhedsudsendelse efter den anden.

Hun var også i Aftenshowet, hvor underholdning og politik doseres helt anderledes end i TV-Avisen, for Mette Frederiksen har som mange andre politikere for længst fundet ud, at mediebilledet har forandret sig. Det er nødvendigt at stille op i andre end de traditionelle nyhedsformater, hvis man vil have folk til at engagere sig. 

Der er kommet flere tv- og radiokanaler, flere webaviser og flere gratisaviser. Mennesker, der ikke kan lide politik, har rige muligheder for at foretage et fravalg og i stedet lade sig underholde af film, sport eller realityprogrammer. Det ændrede medieudbud betyder, at der ikke kun er mere politik, der er også langt mere underholdningsstof. 

Konkurrencen er skærpet

-Konkurrencen om medieforbrugerne er skærpet, og medierne forsøger i stigende grad at fastholde folk med lav interesse for politik ved at tilbyde blødere nyhedsformater, som blander underholdning og politik, siger adjunkt Kim Andersen fra Center for Journalistik på SDU.

Programmer som DR’s Aftenshowet og TV 2’s Go’aften Danmark er typiske eksempler på nyhedsformater, hvor politik indgår i mere afslappede rammer. Men også på andre nyhedsflader ses en blødere stil i den politiske dækning - ikke mindst cases med almindelige mennesker er med til at skabe en større følelsesmæssig reaktion hos medieforbrugeren. 

Kim Andersen har i flere år forsket i, hvornår og hvordan nyhedsmedier får folk til at deltage i politik. Og han forsvarede i februar en ph.d.-afhandling, hvor han har undersøgt, hvad det forandrede nyhedsbillede betyder for folks politiske engagement.

-Det betragtes generelt som et sundhedstegn for demokratiet, at så mange som muligt deltager i politiske aktiviteter, og vi ved, at nyhedsmedierne traditionelt er gode til at mobilisere folk ved at give dem viden, som kan få dem op af sofaen, siger Kim Andersen.

Hægtes nogle grupper helt af?

De meget politisk interesserede følger med i nyhederne og motiveres til politiske aktiviteter, som måske omtales i medierne. Denne omtale kan være med til at fastholde eller styrke deres politiske interesse og deltagelse.

-Der er derfor en bekymring for, at folk med lav politisk interesse, bliver hægtet helt af, når de fravælger de nyhedsmedier, som beskæftiger sig med politik, siger Kim Andersen.

Hans forskning viser dog, at den blødere nyhedsrapportering, som blandt andet ses i talkshow, indirekte er med til at mobilisere de ikke-politisk interesserede.

Når et politisk indslag vækker deres interesse, opsøger de yderligere information, f. eks ved at følge en partilederdebat og eller læse en baggrundsartikel i et dagblad – og dermed er de inde på samme spor som de meget politisk interesserede.

Demokratisk dilemma

-Hvis man kigger på de underliggende mekanismer for, hvordan de ikke-politisk interesserede og de politisk interesserede påvirkes gennem medierne, kan man se en forskel. De politisk interesserede reagerer i højere grad på viden og har altså en kognitiv tilgang, mens de ikke-politisk interesserede i højere grad motiveres gennem følelsesmæssige reaktioner, siger Kim Andersen.

Og denne mobilisering kan præsentere et demokratisk dilemma.

Demokrati er baseret på rationelle argumenter, men der vil være deltagere, som handler politisk på et andet grundlag, nemlig følelser.

-Hvis man gerne ser, at en så bred repræsentation af befolkningen som muligt deltager i politik, er man altså nødt til at acceptere, at ikke alle, der deltager, har en deltaljeret viden om de politiske spørgsmål, der er på spil. Særligt folk med en lav interesse i politik vil i stedet engageres gennem en følelsesmæssig reaktion, siger Kim Andersen.

Tilbage til Nyheder
Mød forskeren

Kim Andersen er adjunkt på Center Journalistik, som hører under Institut for Statskundskab. Hans ph.d.-afhandling ”The New Media as a Mobilizing Agent” er del af et større forskningsprojekt på SDU om kommunikation og samfundsengagement.

Kontakt

Denne artikel er fra Ny Viden marts 2018.

Læs mere Ny Viden

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies