Menu

Hvordan står det til med empatien, doktor?

Internationale undersøgelser har vist, at medicinstuderendes empati for patienterne daler i løbet af studiet. Nu vil forskere fra SDU undersøge, om det også gør sig gældende i Danmark.

Når en borger bliver syg eller har et helbredsmæssigt problem, går han/hun til lægen. I mødet har borgeren en forventning om at møde en fagperson, der har en stor bunke vigtig viden, der kan hjælpe. Men også en forventning om at blive mødt med tillid, interesse og ikke mindst empati.

En læges arbejde handler om relationer mellem mennesker

Jens Søndergaard, professor

Netop empatien anses for at være en af lægens kernekompetencer. Derfor var det foruroligende, da internationale undersøgelser viste, at de studerende på medicinuddannelserne var mindre empatiske, da de var færdige med studiet, end da de begyndte. Også selvom andre studier har vist det modsatte.

Står det også sådan til på danske universiteter? Er uddannelserne bygget således op, at de på en eller anden måde gør de studerende mindre empatiske?

Det vil professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU og hans to primære medforskere adjunkt og sociolog Elisabeth Assing Hvidt samt post doc og psykolog Christina Maar Andersen nu undersøge.

Det handler om relationer

Med en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond i ryggen vil de gennem de næste år finde ud af, hvordan det står til med danske kommende lægers empati.

-En læges arbejde handler om relationer mellem mennesker. Vi skal være gode til at opbygge tillid og bruge empati til at hjælpe patienten.

Der er altså både en human og en behandlingsmæssig gevinst ved at sikre, at lægerne bevarer et højt niveau af empati, mener Jens Søndergaard, der udover sit professorat og rollen som forskningsleder selv er praktiserende læge.

Motivation til at hjælpe

-De studerende kommer ind på studiet med motivation til at ville hjælpe andre mennesker. Men de kommer ind i en kultur, hvor de bliver socialiseret til at handle og tænke objektivt, effektivt og professionelt.

-Det er nødvendigt, men kan også medføre, at de i takt med, at deres faglighed styrkes, kommer til at distancere sig mere fra den enkelte patient.

SDU sætter mennesker først

På SDU, hvor Forskningsenheden for Almen Praksis holder til, møder de studerende på medicinuddannelsen allerede på andet semester forløbet ”Mennesker Først”. Det består af undervisning i narrativ medicin, sundhedspsykologi og professionsetik suppleret med tre møder, hvor en studerende tager på hjemmebesøg hos en patient med en kronisk sygdom.

Forløbet har først og fremmest til formål at modvirke, at medicinstuderende bliver mindre empatiske under deres uddannelse og i værste fald ender med at betragte patienten som en samling symptomer og diagnoser snarere end et menneske med en ofte kompliceret livshistorie.

I projektet vil forskerne følge en række medicinstuderende i tre studier. Et studie består af spørgeskemaer til alle medicinstuderende på 1., 3. og 6. år, hvor formålet er at afdække niveauet af empati. I et andet studie vil forskerne lave kvalitative interviews med medicinstuderende i fokusgrupper.

Her er målet at finde frem til de faktorer (sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige), der opleves at påvirke empatien og hvordan den kommer til udtryk i det kliniske arbejde. Endelig vil de følge en årgang af medicinstuderende hele vejen fra studiestart til sidste eksamen og gerne endnu længere

-Vores hypotese er, at de medicinstuderendes empati er dalende gennem studiet. Samtidig forventer vi at se, at stress påvirker niveauet af empati, forklarer Jens Søndergaard, men understreger samtidig, at han ikke regner med at se lige så stort et fald i empatien som i de udenlandske undersøgelser.

Masser af empati i praksis

-Der kan være mange faktorer, der trækker billedet den anden vej også. Vi har tidligere undersøgt, hvordan det går med empatien hos praktiserende læger i Danmark. Her var resultatet anderledes opmuntrende. De praktiserende læger havde helt som forventet en høj grad af empati.

-Men det bliver jo først rigtigt spændende, når vi får kigget på, hvad der kan have påvirkning på empatien. Der er en række formodninger, men vi vil gerne lave analyser, siger Jens Søndergaard om studiet af danske praktiserende læger.

- Så kunne det jo være, at man en gang på et rigtigt godt grundlag kunne foreslå, hvad der skal til for at hjælpe de læger, hvor empatien svinger. Vi tror på, at det vil være en god deal for både læger og patienter.”

Ikke bare et øjebliksbillede

Når forskerne giver sig i kast med tre studier og forskellige forskningsmetoder, er det for at ende ud med så brugbart et resultat som muligt.

-Vi er ikke bare ude efter et øjebliksbillede, men vil følge de studerende gennem længere tid. Med de forskellige metoder kan vi bedre komme rundt om empatibegrebet. Der findes en skala for empati, men den måler kun en enkelt dimension, hvor vi ved at tilføje flere skalaer kan komme bedre rundt om fænomenets mange dimensioner.

-Ved hjælp af de kvalitative fokusgruppe-interviews kan vi få de studerende til at reflektere sammen over deres uddannelsesmæssige miljø og- kultur, og hvad der ellers kan være af hæmmende og fremmende faktorer for empatien, fortæller Elisabeth Assing Hvidt.

De studerendes egne tidligere erfaringer med sundhedsvæsenet kan have betydning for deres empati over for patienter

Christina Maar Andersen, post doc

-Man kan for eksempel forestille sig, at de studerendes egne tidligere erfaringer med sundhedsvæsenet kan have betydning for deres empati over for patienter, tilføjer Christina Maar Andersen.

Alle universiteter er med

Forskerne udfører projektet på alle fire lægeuddannelser i Danmark, både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Deres ambition er, at resultaterne kan bruges af de medicinske uddannelser til at udvikle undervisning, der fokuserer på at bevare og øge de studerendes empatiske evner.

-Der er allerede en tendens til, at flere fag har øje for at fremme empatien, for eksempel litteraturvidenskab, som vi også samarbejder med. Men vi ved endnu ikke nok om, hvad det er for påvirkninger under uddannelsen, der har indflydelse på empatien og hvilke elementer i undervisningen, der påvirker i den ene og den anden retning, siger Elisabeth Assing Hvidt.

Forskningsprojektet

  • Det hedder ”Medical students’ empathy – does it change over time?” og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med 2,8 millioner kroner.
  • Med i projektet er udover Forskningsenheden for Almen Praksis en række samarbejdspartnere i ind- og udland, herunder forskere fra Thomas Jefferson University i Philadelphia, USA samt Witten/Herdecke Universitetet i Tyskland.

Læs mere

Mød forskeren

Jens Søndergaard er professor og praktiserende læge. Han leder Forskningsenheden for Almen Medicin.

Kontakt

Mød forskeren

Elisabeth Assing Hvidt er religionssociolog og adjunkt tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis og Institut for Kulturvidenskaber.

Kontakt

Mød forskeren

Christina Maar Andersen er psykolog og post.doc. tilknyttet Institut for Psykologi.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies