Menu
Ny Viden

I en verden af bogstaver og blinkesmileys

Er vores sprog under pres fra de nye medier? Og bliver fremtiden, at vi kommunikerer ude­ukkende med emojis frem for ord? SDU-forsker Marianne Rathje er opmærksom på, men ikke bekymret for udviklingen.

Hun ser det overalt. Ordene, sproget, sætningerne. For sprogforsker Marianne Rathje kan ikke bare slukke for fagligheden og for strømmen af ord, når hun holder fri.

– Jeg lægger mærke til sproget alle steder, også når jeg sidder i bussen. Jeg kan ikke lade være. I sommerferien lå jeg ved poolen i Toscana og hørte børnene tælle ”3-2-1”, før de hoppede. Jeg tænkte med det samme på, at vi som børn altid sagde ”1-2-3”. Det er en lille forskel, men sproget forandrer sig jo også i det små. Og jeg bemærker de der små sprogforandringer, fortæller postdoc Marianne Rathje, der er en af landets skarpeste sprogforskere inden for sociale medier og udviklingen i især de unges sprog.

– På samme måde talte min 12-årige datter om, at hun skulle have noget ”tan”. I gamle dage sagde vi, at vi blev solbrændte, men solbrændt er i dag blevet negativt ladet for de unge. Det betyder jo solskoldet. Ordene ændrer simpelthen betydning med tiden, fortsætter hun og forklarer, hvordan hendes refleksioner er evige kilder til idéer til nye forskningsprojekter.

Ikke så verdensfjernt

Trods den store viden om sproget, er Marianne Rathje ikke den irriterende type, der retter andre. Men hun observerer altid og undrer sig, når hun støder på ord eller vendinger, der pludselig dukker op fra glemslen, eller som får en ny betydning. En sproglig nysgerrighed, der har været hendes følgesvend fra barnsben.

- Jeg har altid interesseret mig for sprog, og både min far og min farfar havde den samme interesse, selvom de ikke arbejdede professionelt med det, så det har været en naturlig vej at gå, forklarer hun, der efter 13 år i Dansk Sprognævn valgte SDU. Her er især forråelsen i børnesproget blevet hendes hjertebarn, men også interessen for, hvad nye medier og platforme gør ved vores sprog.

– Jeg tror, jeg gør meget ud af at forske i noget, som interesserer almindelige mennesker. For eksempel startede jeg med at se på bandeord og aggressivt sprogbrug, fordi der var mange, der kontaktede Dansk Sprognævn med en bekymring omkring den udvikling, da jeg arbejdede der.

– På den måde bliver min forskning aldrig så indadvendt. Det er en motivation at undersøge noget, som fylder for og bekymrer helt almindelige mennesker. Det er egentlig også det samme med sprogbruget i de nye medier. Det startede som en interesse for den bekymring, der var omkring sms-sproget. Ville det nu ødelægge vores sprog med alle de forkortelser, forklarer hun.

De unge har styr på det

Det korte svar er, at de unge heldigvis sagtens kan skelne mellem forskellige platforme, når de kommunikerer, understreger Marianne Rathje.

– Skolebørn kan sagtens adskille deres sprog på de sociale medier med det sprog, de bruger i for eksempel en skolestil. Det har jeg lavet undersøgelser af, og der er ikke grund til bekymring. De kan sagtens veksle mellem genrerne. Jeg slapper jo også selv mere af i forhold til det sproglige, når jeg sender en sms, end hvis jeg skriver en artikel, griner hun.

Samtidig har den teknologiske udvikling også hjulpet det korrekte sprog godt på vej med smartphonens indtog. Den har nemlig betydet, at man ikke længere var begrænset af et vist antal tegn og dermed måtte ty til de sære sms-forkortelser som i de gode, gamle dage.

Og de sociale medier har oven i købet givet en øget opmærksomhed på sproget, forklarer Marianne Rathje.

Unge retter faktisk en del på hinanden på sociale medier, hvis deres sprog ikke er korrekt. Der kan man godt være lidt bange for, hvad man skriver, fordi der er så mange, der kigger med. Der er en stor præstationsangst forbundet med sproget dér, for man udstiller sine sproglige fejl.

Marianne Rathje, Posdoc

- Men der er på den anden side også unge, der siger, at hvis man bare forstår, hvad der står, er det helt fint. Det handler meget om genren og om et gruppesprog. Så der er forskellige holdninger, uddyber hun.

Dansende damer og en lort med øjne

Et af de nyere ”sprog” er de efterhånden så folkekære emojis, vi kender fra smartphonen som alt fra smilende ansigter med hjerter i øjnene til den elskede lort med øjne. For nok er de udbredte, men kan man egentlig være sikker på, at alle får den samme mening ud af en given emoji? Nej, siger Marianne Rathje, der sammen med en kollega for nylig har undersøgt brugen af emojis, og konklusionen er klar:

Emojis udfaser ikke sproget. Der er stadig masser af ting, du ikke kan sige blot med emojis. ”Jeg kommer i morgen” er for eksempel umuligt at kommunikere udelukkende med emojis. Emojis er ikke et selvstændigt sprog, for de kræver en kontekst for at give mening, og vi bruger dem til at forstærke følelser og udbrud, når vi korresponderer.

Marianne Rathje, Postdoc

– Det er faktisk kun fire procent af alle emojis, der er universelle og ikke kan misforstås. Resten er der meget forskel på, hvad man lægger i, og det gør også, at der er alt for stor risiko for misforståelser på tværs af kulturer og aldersgrupper.

Bekymret for børnesproget

Men når man har fingeren på sprogets puls som Marianne Rathje, er der så steder, hvor der rent faktisk er grund til bekymring ifølge eksperten?

– Jeg deler den bekymring, nogle har i forhold til forråelsen i børnesproget. Jeg lavede en undersøgelse af børnesproget, hvor jeg sammenlignede nogle af de nutidige børneserier med Busters Verden, som jo er 34 år gammel. Der var altså sket en fordobling af bandeordene, fastslår hun.

– Jeg er sådan set ikke så bekymret for os voksne, og hvor meget vi bander. Men det, at man vælger at lave nogle børneserier med så råt sprog, som man gør i dag, det undrer mig. Vi har så stort fokus på mobning. Det vil vi ikke tolerere. Men vi tolerer forråelsen af sproget, pointerer Marianne Rathje, der dog alligevel maner til besindelse.

- Overordnet set er verden ikke af lave. Vores sprog er ikke ved at udfases af de nye medier, så tag det bare helt roligt, siger forskeren med et smil.

Blå bog - Marianne Rathje

Postdoc Marianne Rathje er ansat på Institut for Sprog og Kommunikation på SDU. Hun forsker blandt andet i sproget i de nye medier, unges sprog, generationssprog, bandeord og aggressiv sprogbrug samt sproget i medierne.

Hun skriver en ugentlig klumme i Politiken, hvor hun hver mandag tager et ord eller udtryk under den sproglige lup.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies