Menu
Ny Viden

Har du styr på kontroltårnet?

Hjernen er kroppens hovedcomputer. Menneskets mest abstrakte og komplekse organ. Alligevel er der sikkert mange ting, du ikke ved om den.

Havde der været tale om et stykke software, var det for længst blevet erstattet af en mere tidssvarende model.

Men faktisk har den menneskelige hjerne ikke ændret sig i mange tusinde år, siden vores forfædre boede i huler og kæmpede med andre dyr om føden. Dengang var en af dens vigtigste opgaver at opfatte trusler og advare os.

Når vi i dag kan bruge den til helt andre ting, viser det ifølge hjerneforsker Åsa Svenningsen blot, hvor god hjernen er til at omstille sig.

Nye netværk

─ Den har milliarder af neuroner – eller nerveceller, om man vil, og hver gang hjernen har lært noget nyt, danner neuronerne nye netværk, forklarer Åsa Svenningsen, der er neurobiolog på SDU.

─ Bruger du så ikke de pågældende netværk et stykke tid, forsvinder de igen, afhængig af om de er vigtige for din overlevelse. På den både bruger hjernen sin energi og plads rigtig smart, tilføjer hun.

Ifølge hende er der fortsat masser af udviklingsmuligheder i det gamle organ.

Ude af normal drift hos teenagere

Faktisk fødes vi med mange flere neuroner, end vi skal bruge.

I de efterfølgende år danner hjernen netværk, og senere kasserer den de neuroner og forbindelser, som det har vist sig, at den ikke får gavn af.

Den helt store udskilning og udvikling foregår i puberteten, og ifølge Åsa Svenningsen er der nærmest tale om, at hjernen i de år er under ombygning.

Følsomme teenagere

─ Kroppen vokser ikke homogent i puberteten, og det samme gør sig gældende for hjernen, oplyser Åsa Svenningsen og uddyber:

─ Det betyder blandt andet, at koblingen mellem reptilhjernen og frontlapperne bliver meget svag. Den skal ellers være tæt forbundet for at sikre, at vi har styr på vores sociale normer.

Konsekvensen er, at teenagere ofte kan være meget følsomme og sige ting, som virker voldsomme. Men forbindelsen normaliseres igen.


Ekstra energi under puberteten

─ Hjernen kræver ekstra meget energi under puberteten, fordi den vokser, og derfor ser man ofte, at teenagere sover mere.

Hjernen fortsætter med at vokse til omkring 20 årsalderen, og forskere mener, at den del, som skal begrænse vores risikoadfærd, først er fuldt udviklet, når vi er omkring 25 år.

Men de neurale forbindelser i vores hjerne kan udvikles og ændres igennem hele livet, når de konfronteres med nye erfaringer og idéer.

Gør noget nyt

─ Det er vigtigt for hjernen, at vi udfordrer den ved nogle gange at bruge den til noget, vi ikke plejer, fortæller Åsa Svenningsen.

Men der er forskel på, hvordan vi stimulerer vores hjerne. Hvis vi eksempelvis løser sudoku et par gange om ugen, bliver vi - lidt forenklet sagt - bedre til sudoku men ikke til så meget andet.

Det skyldes, at vi kun aktiverer en begrænset del af hjernen.

I modsætning til, hvad forskere tidligere troede, har det vist sig, at hjernen danner nye celler hele livet.

Åsa Svenningsen, Lektor

─ Jeg vil for eksempel gerne lære at spille guitar. Så skal jeg lære noder, koordinere greb på guitaren og helst få det til at lyde godt. Jeg skal altså træne synssansen, de motoriske dele af hjernen, høresansen samt følelsessansen. Det involverer flere områder af hjernen, siger Åsa Svenningsen.

Hun tilføjer, at de fleste forskere er enige om, at vores hjerne har toppet, når vi runder 50 år. Men det betyder på ingen måde, at den ikke længere kan lære nyt. Den skal blot vedligeholdes.

─ I modsætning til, hvad forskere tidligere troede, har det vist sig, at hjernen danner nye celler hele livet, fortæller Åsa Svenningsen.

Hukommelse er flere ting

Et af de områder af hjernen, hvor der genereres nye celler, er i dele af vores hukommelse.

─ Hukommelsen er meget vigtig for os. Den er forbundet til en del af hjernen, som kaldes hippocampus, men er lagret flere forskellige steder i hjernen, siger SDU-forskeren.

─ Vores korttidshukommelse bevarer kun informationer i kort tid, hvorefter de enten flyttes over i langtidshukommelsen eller tilintetgøres, hvis de ikke er vigtige, fortsætter hun.

Hjernen sletter indkøbsturen

Populært sagt vælger vores hjerne altså at gemme særlige informationer frem for andre i en række skuffer. Og så åbner vi på skift de skuffer, som indeholder de data, der er mest vigtige for os i øjeblikket.

Hjernen kører på el

Hjernens omkring 125 milliarder nerveceller (neuroner) sender konstant elektrisk ladede impulser til hinanden.
Det sker via såkaldte ionkanaler. Kanalerne åbner, når den elektriske spændingsforskel mellem neuronernes yder- og inderside ændres.
Al slags information, der går til og fra hjernen – sanseindtryk, tankevirksomhed og beskeder til kroppen om at bevæge sig – bliver sendt via de elektrisk ladede nerveimpulser.


Oprindeligt havde vores forfædre især gavn af den struktur, hvis de fik brug for at huske, hvordan de tidligere var sluppet ud af en farlig situation.

─ Derimod er det ikke særlig vigtigt for os at kunne huske, at vi for to uger siden var i Rema for at købe en liter mælk, fortæller Åsa Svenningsen.

─ Så det er en af den slags informationer, som hjernen typisk vil kassere.


Dufte går direkte til hjernen

Hukommelsen og hippocampus udgør også en væsentlig del af forklaringen på, at lugtesansen er vores stærkeste sans.

Lugtesansen sidder et godt stykke oppe i næsen, og det usædvanlige er, at den har direkte forbindelse til de områder i hjernen, som blandt andet har med nydelse, frygt og hukommelse at gøre.

Den direkte vej ind i hjernen for lugteindtryk gør blandt andet, at vi hurtigt kan reagere på advarselssignaler fra lugtesansen.

Lugte kan kobles til minder

Men den betyder også, at en lugt kan være koblet til et minde, som pludseligt bliver aktiveret i forbindelse med en bestemt duft eller stank.

Vi er i stand til at skelne millioner af dufte fra hinanden.

Og lugtesansens direkte kontakt til flere områder i hjernen gør også, at dufte kan påvirke vores humør og have betydning for vores valg af partner.

Mange uløste mysterier

─ Det er der forsket meget i, fortæller Åsa Svenningsen.

Til gengæld er der fortsat mange andre ting, som vi endnu ikke ved om vores hjerne.

─ Det skyldes blandt andet, at det er et meget komplekst organ med mange mysterier. Samtidig er hjernen så godt beskyttet, at den er vanskelig at komme til at studere. Det betyder også, at det er meget tidskrævende, og derfor foregår meget af hjerneforskningen kun i offentligt regi, fortæller hun.

Rigtigt eller forkert?

    1. Amygdala, som er en del af hjernens følelsescenter, vokser, når kvinder er gravide.
    2. Nej, det er en myte. Amygdala er uforandret.
    1. Logik sidder i hjernes venstre halvdel, mens kreativiteten befinder sig i højre.
    2. Nej det er en myte. Selv simple opgaver kan aktivere mange forskellige dele af hjernen.
    1. Hjernen har begrænset lagerplads.
    2. Nej, der kommer ikke et tidspunkt, hvor nyt erstatter gammelt. Hjernen kan i princippet indeholde uendeligt mange informationer.
Se de korrekte svar længere nede

Rigtige svar: 1:A. 2:A. 3:B. 4:B

Mød forskeren

Åsa Svenningsen er lektor og neurobiolog på SDU. Hun forsker især i dissemineret sklerose og de celler, som isolerer nerveceller, så de kan sende elektriske impulser, og vi kan bevæge os, leve og tænke.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies