Menu
Ny Viden

Flere børn med funktionelle lidelser

Flere børn klager over lidelser som hoved- og mavepine, er trætte eller får krampeanfald, som ikke kan forklares - forsker peger på, at familiebehandling kan hjælpe.

- De lyver altså ikke, slår Ditte Roth Hulgaard fast, da hun bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt børnene rent faktisk fejler noget, når de siger, at de har ondt, selvom lægerne ikke kan finde en fysisk forklaring på deres symptomer.

Ditte Roth Hulgaard er læge og forsker på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense. Hun er desuden tilknyttet Klinisk Institut på SDU og har netop færdiggjort sin ph.d.-afhandling om familieterapi som behandlingsform for børn og unge med funktionelle lidelser.

- Der er ingen tvivl om, at de her børn er syge; de har fysisk ondt, ligger i sengen og kan ikke hænge sammen. Også selvom begrebet ”funktionel lidelse” ikke formelt er en diagnose, siger hun.

Belastning for familien

Børn med funktionelle lidelser kan blive mistænkt eller beskyldt for at lyve eller selv finde på symptomerne. Nogle oplever også den holdning, at de bare skal tage sig sammen for at blive rask. Forældre kan også være bange for at give barnet for meget opmærksomhed, når symptomerne viser sig.

- Det kan være en voldsom belastning for familien, og ikke mindst barnet selv, både at være syg og samtidig ikke blive troet på, understreger Ditte Roth Hulgaard.

Funktionelle lidelser er et begreb, som dækker over fysiske symptomer, som ikke kan beskrives og diagnosticeres med en kendt sygdom. Og selvom det er fysiske symptomer, som børnene oplever, blandt andet mavesmerter, ondt i hovedet, kramper, som ligner epileptiske anfald og en umådelige træthed, er det børne- og ungdomspsykiatrien, som de sværeste tilfælde henvises til.

Der er ingen tvivl om, at de her børn er syge

Ditte Roth Hulgaard , ph.d.

- Alle mennesker mærker deres krop. Det kan være hovedpine eller ømhed i nakken eller uoplagthed. Det er helt normalt, at ens krop ”larmer”, men fælles for de børn, vi får henvist her i børne- og ungdomspsykiatrien, er, at de har så grelle symptomer, at de ikke kan leve en normal hverdag.

- Symptomernes sværhedsgrad gør, at de er syge. Børnene er naturligvis forinden udredt på en børneafdeling, så det er afklaret, at det ikke er fysisk sygdom, som giver dem smerterne, siger Ditte Roth Hulgaard.

Hendes forskning viser, at familierne ofte synes, at begrebet funktionelle lidelser er en dårlig betegnelse, og at de savner en ”rigtig” diagnose. Det giver børnene og forældrene en følelse af, at de er i ingenmandsland, hvorimod en diagnose giver legitimitet, tilladelse til at være syg, en forklaring og peger i retning af, hvordan man bliver helbredt.

Grafikken viser de faktorer, som kan som kan være betydende for, om et barn udvikler funktionelle lidelser, herunder for eksempel speficikke sårbareheder, udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer.

 Vi har i vores kultur en lang tradition for at adskille fysisk og psykisk sygdom. Mange tænker derfor, at når lægerne ikke kan finde de fysiske forklaringer på, hvorfor barnet har ondt, så må det være psykisk betinget.

- Ved funktionelle lidelser giver det ikke mening at foretage denne skarpe adskillelse mellem krop og psyke. Når vi skal hjælpe et barn, er det nødvendigt at inddrage både biologiske, psykologiske, sociale, familiære og andre forhold, siger Ditte Roth Hulgaard.

Som det eneste sted i landet bruger Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense familieterapi som behandlingsform til børn, som har funktionelle lidelser.

Det påvirker hele familien, når et barn har en funktionel lidelse. Desuden kan der være dynamikker i familien, som fastholder sygdommen

Ditte Roth Hulgaard , ph.d.

- Det påvirker hele familien, når et barn har en funktionel lidelse. Desuden kan der være dynamikker i familien, som fastholder sygdommen. Det handler helt grundlæggende om at få familien til blive en del af løsningen, i stedet for at se sig som en del af problemet, lyder det fra Ditte Roth Hulgaard, som i sin ph.d. har forsket i, hvordan børn og forældre oplever familieterapi som behandlingsform.

Og netop dette helhedsperspektiv i form af en biologisk, psykologisk og social forståelse, som familieterapien anlægger, er noget, som både barn og forældre synes er meningsfuldt.

Også selvom det kolliderer med den gængse forståelse af, at sygdom kun har én årsag. Når det på den anden side ikke lykkes at få en fælles sygdomsforståelse mellem behandlere og familier, så kan familierne ikke altid se meningen med familieterapeutisk behandling.

Komme i gang med livet

Et familieterapiforløb varer cirka et halvt til et helt års tid. Der kan være skepsis i starten fra både barn og forældre; for hvorfor skal noget fysisk behandles som et psykisk tilfælde? Men når behandlingen er kommet i gang, viser Ditte Roth Hulgaards forskning, at det kan opleves som brugbart for begge parter i forhold til at ændre nogle af de ting i familien, som fastholder barnets symptomer.

Familieterapien hjælper med at mindske barnets symptomer, så det får en bedre hverdag og et almindelig ungdomsliv.

- I terapien handler det om få familien at være refleksive omkring, hvad der virker, og hvad der ikke virker i familien, og så få fremmet de gode mønstre. For det er helt sikkert, at de mønstre, barnet er kommet ind i, ikke er gode. Vi siger ikke, at alle symptomer skal væk, men det handler om, at de kan komme i gang med livet – og jo bedre hverdagsliv, jo færre symptomer, siger hun.

Årsagen til funktionelle lidelser

Ifølge Ditte Roth Hulgaard får flere og flere børn og unge funktionelle lidelser. Og til spørgsmålet om, hvorfor det er sådan, svarer hun:

- Det giver aldrig mening at lede efter en enkel årsag til en funktionel lidelse, og børnenes historier kan være meget forskellige. For nogle børn og unge kan det have en betydning, at vi er så optaget af udvikling og succes hele tiden. Alle skal være gode til alt, og man skal hele tiden udvikle sig.

- Stilstand er ikke acceptabelt, og det lægger et stort ansvar på unges skuldre. Vi skal passe på, at vi ikke får et samfund, hvor sygdom er den eneste legitime grund til at melde sig ud af ræset. For børn med funktionelle lidelser er symptomerne kroppens måde at fortælle, at noget er ”for meget”.

Fakta

Forskningen i funktionelle lidelser hos både børn, unge og voksne er i en rivende udvikling, og den er langt fra afsluttet endnu. På hjemmesiden www.funktionellelidelser.dk kan du finde information, som er opdelt og målrettet både patienter, pårørende, forskere, behandlere og andre interesserede.

Læs mere

Få mere Ny Viden

Mød forskeren

Ditte Roth Hulgaard, 42 år, er ansat som speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense ved Psykiatrien i Region Syddanmark. Desuden er hun tilknyttet som forsker ved Klinisk Institut på SDU.

Kontakt

Få mere Ny Viden

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies