Menu

Trækfugle finder vej efter et indre kompas

Det har længe været et mysterium, hvordan kompasset fungerer på det helt grundlæggende, molekylære niveau, men det kan forskere nu afsløre. Viden om fuglenes indre kompas kan være med til at beskytte dyr i naturen.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 07-02-2018

Trækfugle tilbagelægger store afstande, når de flyver mellem forårets nordlige ynglepladser og vinterens sydlige opholdssteder.

De første registreringer af trækfugle går mere end 3.000 år tilbage og blev foretaget af oldtidens grækere, der formentlig ligesom nutidens mennesker undrede sig over, hvordan fuglene kunne tilbagelægge tusindvis af kilometer uden at fare vild.

I 2000 mente forskere at kunne vise, at der sidder et protein i trækfuglens øje, som hjælper den med at finde vej. Denne konstruktion – et indre, magnetiske kompas - fungerer ved at tage information fra lys og omdanne den til en kurs, som fuglene kan følge.

Siden den opdagelse har det dog været et mysterium, hvilke grundlæggende, sensoriske mekanismer, der ligger bag fuglenes evne til såkaldt magneto-reception.

Studier af rødkælke

For at løse denne gåde slog en forskergruppe fra SDU sig sammen med kolleger fra universitetet i Oldenburg, Tyskland.

Teamet har udført en række studier og simuleringer, der afslører den præcise placering af det indre kompas og dets opbygning. Arbejdet bygger på studier af rødkælke, sekventering af deres gener og computer-mikroskopi af fugleøjne.

- Vi mener, at vi kan udpege det rette magneto-receptor molekyle i trækfugle, siger lektor Ilia Solov’yov fra Syddansk Universitet.

Studierne er offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

Bedre mulighed for at redde vilde dyr

Det er ikke kun trækfugle, der har et indre kompas. Også andre dyr har, f.eks. bier.

- Hvis vi kan forstå disse indre kompasser i dyr, får vi mere viden om naturen, og den viden kan vi måske bruge til at beskytte dyrelivet. Mange fugle bliver dræbt af vindmøller, fordi de bliver forstyrret af turbulensen omkring møllerne.

- Hvis vi fandt ud af, hvilke magnetiske felter der findes omkring møllerne, kunne man måske konstruere en eller anden form for beskyttelseszone omkring møllerne, så fuglene ikke bliver dræbt, siger Ilia Solov’yov.

Tilbage til aktuelt
Mød forskeren

Ilia Solov’yov er teoretisk fysiker, beregningsbiolog og leder af Quantum Biology and Computational Physics Group på SDU. Supercomputeren ABACUS er ofte et vigtigt værktøj i hans forskning.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies