Menu

Højtiderne forstærker ensomheden

Ensomhed er blevet et moderne tabu, som ofte rammer hårdt i højtiderne. Ikke fordi højtiden i sig selv skaber ensomhed, men fordi man som menneske spejler sig i de nære værdier og relationer, der set udefra virker så besnærende.

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk, 04.12.2017

Snart står julen og juleferien for døren, og mens mange samles i familiens skød, har en stor gruppe mennesker ingen at flette julehjerterne med. De tilhører nemlig den del af befolkningen, der føler sig ensomme.

Men julen i sig selv gør ikke nogen ensomme, forklarer lektor på SDU Mathias Lasgaard, der er en af Danmarks førende forskere i ensomhed.

- Julen har en stærk symbolværdi og opfattes af mange som en tid, hvor der sættes fællesskaber i spil, og hvor det nære fylder meget. Det appellerer til den her tanke om, at ingen da skal sidde alene i julen, forklarer han.

- Hvis man føler sig ensom over en lang periode, vil man formodeligt kunne mærke juleaften, at man savner nogen. Men du kan også mærke det dagen efter juleaften og de næste dage og også to uger senere. Højtiden minder os om noget, der er svært. Det er ikke højtiden i sig selv, der udløser ensomheden, men den forstærker formodentligt følelsen af at være udenfor et fællesskab, uddyber han.

Mange fejrer jul alene

At fejre jul alene behøver ikke nødvendigvis være ulykkeligt. Det kan tværtimod være et særdeles aktivt tilvalg, pointerer Mathias Lasgaard.

- Det er vigtigt at huske på, at det at være alene i julen på ingen måde er det samme som at være ensom. Men når det er sagt, er der stort brug for forskellige aktører, der bringer folk sammen til de juleaftensarrangementer, der forsøger at etablere et fællesskab, som mange har med deres familie og deres nære venner, forklarer han og fortsætter:

- Det, der indimellem sker for mennesker, der føler sig ensomme, er, at de får en sort/hvid opfattelse af, hvordan andre lever deres liv. Jul med andre behøver jo ikke være lykke og fællesskab. Tværtimod kan det også være ren pligt.

Ægte relationer er målet

Selvom julen i sig selv ikke skaber flere ensomme, kan højtiderne, hvor der er ekstra opmærksomhed på at favne dem, der står alene, bruges som løftestang til at få inkluderet den gruppe mennesker, der føler sig som tilskuere til andres liv, og få skabt grobund for nye venskaber.

- Ensomhed handler især om manglen på nære relationer og fortrolige. Der er ikke særlig mange, der føler sig ensomme, der er fuldstændig isolerede. De fleste er faktisk ensomme på trods af kontakter, fastslår Mathias Lasgaard og fortsætter: 

- Hvis man føler sig ensom hele året og kommer med til et fælles julearrangement, kan det jo godt være hyggeligt, men det ændrer ikke på din livsbane, hvis det bliver ved det. Man kan jo også sidde i et større fællesskab og føle sig ensom. Det springende punkt er, om man har nære relationer og føler sig som del af forskellige fællesskaber, også på en grå januardag.

Ensomhed rammer bredt

Følelsen af at være helt alene i verden kan ramme i alle samfundslag og på tværs af alle aldersgrupper. Der er dog en overvægt af personer med længerevarende psykiske lidelser, personer med en anden etnisk baggrund end dansk, og mennesker, der lever alene uden en partner, hvilket hver 7. dansker mellem 30 og 49 år gør.

- Der er naturligvis mange, der er glade og frivilligt lever alene, men relativt få føler sig ensomme i et ægteskab, pointerer Mathias Lasgaard.

- Der er omkring 5 pct. af befolkningen, der er svært ensomme, men kigger man på dem, der har en længerevarende psykisk lidelse, er tallet 20 pct. Man kan sige, der er en markant variation, uddyber han. Han forklarer, at oplevelsen af, at livet ikke blev, som man forventede, kan forstærke ensomhedsfølelsen.

- Man kan måske tænke, at man burde være gift, have to børn, og have et job, dér hvor man er i livet. Og i stedet er konen flyttet, og man har mistet sit job og har helbredsproblemer. Det er noget af det, der forstærker følelsen af at være uden for resten af samfundet og kan få en til at føle sig marginaliseret, forklarer Mathias Lasgaard.

Langt mere end et socialt problem

Ensomhed er et komplekst problem, og løsningerne vil være meget forskellige, afhængig af den bagvedliggende årsag, mener Mathias Lasgaard. Han slår dog fast, at der bestemt er god grund til at se på den stigende ensomhed, for, ensomhed er ikke blot er et socialt problem, men udgør også en sundhedsmæssig trussel.

- Forskningen viser, at ensomhed øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, tidlig død og depression. Det gør, at man i stigende grad opfatter ensomhed som et sundhedsproblem frem for blot et socialt problem. På den måde er der et større fokus i offentligt regi.

- En del af problemet er tendensen til tabuisering. Og jo mere man sætter fokus på problemet, desto mere tydeliggør man, at det ikke kun drejer sig om ganske få, men at det er et problem, som en del oplever – og som der kan gøres noget ved.

Tilbage til aktuelt
Mød forskeren

Lektor Mathias Lasgaard forsker i ensomhed. Han er ansat i en delt stilling mellem Institut for Psykologi på SDU og Region Midts forskningshus DEFACTUM.

KONTAKT

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies