Menu

Fart og billeder præger de digitale samtaler

Hvad laver førende danske politikere på de unges foretrukne uformelle og flygtige Snapchat? Og hvad sker der mellem os mennesker, når e-mail, sms, chat og Snapchat afløser brevet? Det er nogle af spørgsmålene, som lektor Anette Grønning undersøger i sin nye bog Digitale samtaler.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk, 28-03-2018

Selv ønsker hun sig altid håndskrevne breve i fødselsdagsgave, men forskningsmæssigt er lektor Anette Grønning dybt optaget af de mange forskellige digitale samtaler, der foregår i dag.

Og ikke mindst hvad der sker mellem os mennesker, når vi kommunikerer via brev, e-mail, sms, chat eller endog Snapchat.

For det kan fortælle os afgørende nyt om hvilke tendenser, der kendetegner den personlige kommunikation mellem mennesker i nutidens samfund.

Breve som sms’er

Så mens det bimler og bamler omkring os med kommunikation på forskellige digitale kanaler, har lektor Anette Grønning fra Medievidenskab skrevet bogen Digitale samtaler.

Den undersøger overgangen fra brevet til de mange forskellige digitale kommunikationsformer, vi bruger i dag, og hvad det egentlig betyder for os?

Og en af de vigtige indsigter, Anette Grønning er nået frem til gennem arbejdet med bogen er, at de hurtige kommunikationsformer, vi i dag forbinder med det digitale, bestemt også foregik, dengang vi stort set kun kommunikerede via breve.

- Inspirationen til bogen kom bl.a. da jeg fandt breve fra 1970’erne fra min oldemor til min mor, hvor hun inviterede til kaffe et par dage senere. Dengang blev posten jo bragt ud hver dag og i perioder i større byer endda flere gange om dagen, så brevet kunne sagtens bruges, som vi bruger sms’er i dag. Dengang sendte man jo et kærlighedsbrev af sted og ventede så utålmodigt på skriftligt svar på, om den udkårne kunne mødes på lørdag. Den hurtige form for kommunikation foregik også tidligere og er altså ikke så ny, som vi måske går og tror. Selvom tempoet i dag er yderligere skruet op, forklarer Anette Grønning.

Flygtigt og uformelt

I dag må e-mail siges at være brevets mest direkte afløser, mens de øvrige digitale kommunikationsformer er præget af mere leg, fart og billeder. Samtidig er sms’erne på tilbagetog, mens forskellige Messenger-klienter og Snapchat (særligt blandt de unge) vinder frem.

Og lektor Anette Grønning ser tendensen som et tydeligt tegn på, at vi mennesker altid søger efter et rum, hvor vi kan kommunikere flygtigt og uformelt.

- Der vil altid være brug for en flygtig kommunikationsform, hvor vi mennesker kan være intime og uformelle, og lige nu fungerer Snapchat - hvor beskederne forsvinder igen efter kort tid - godt som det rum, fordi mange er trætte af, at alt dokumenteres digitalt, forklarer hun.

Politikere på Snapchat

Bemærkelsesværdigt er det derfor, at flere prominente folketingspolitikere, især SF-formand Pia Olsen Dyhr, udenrigsminister Anders Samuelsen og familieordfører Laura Lindahl begge fra Liberal Alliance, er meget aktive på det ellers så ungdommelige og uformelle Snapchat.

Her kommer man tæt på politikerne, der med meget humor og en blanding af private og professionelle opslag beretter om deres liv med fun, family, fitness og hard work.

- Jeg synes, det er meget interessant, at politikerne er aktive på Snapchat, også fordi de spiller ud med deres mere private side. Det virker som om, de lige nu prøver mediet af og bruger det til relationsopbygning. Men måske er den form for kommunikation med vælgerne ikke så anderledes, end den der foregik ude i forsamlingshuset tidligere, siger Anette Grønning.

Den visuelle tsunami

Særligt kendetegnende for Messenger og Snapchats popularitet er, at billeder og det visuelle udtryk fylder langt mere i kommunikationen mellem mennesker end tidligere, og betydningen af dette kommer til at fylde både i forskningen og undervisningen inden for medier de kommende år.

- Allerede nu kan man se, at mennesker på tværs af generationer har stor glæde af de digitale samtaler, hvor lyd og billeder også spiller en stor rolle, så man kan roligt aflive myten om, at unge gør på en måde og ældre på en anden måde. Folk bruger de kanaler, hvor dem, de gerne vil være sammen med, opholder sig, forklarer Anette Grønning og tilføjer et lille men i forhold til nutidens digitale kommunikation:

- Jeg er lidt bange for, at vi mister noget kulturarv, hvis vi ikke på en eller anden måde arkiverer alt den digitale kommunikation. Det har altså stor betydning for at forstå, hvordan vi gør, når vi kommunikerer, at vi husker at gemme noget til eftertiden.

Anette Grønning underviser dette semester i valgfaget Digitale samtaler og brevets betydning – fra brev til snap(chat) ved Det Humanistiske Fakultet.

Mød forskeren

Mød forskeren Anette Grønning er lektor på Medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i computermedieret kommunikation og medieteori. Hun har netop udgivet bogen "Digitale samtaler" på forlaget Samfundslitteratur.

Kontakt

Error while rendering view [CookieWarning].