Menu

Hjælp forskerne med at undersøge hvordan pindsvinene har det

Biologerne ved overraskende lidt om pindsvin, og derfor beder de nu danskerne om hjælp. Se her, hvordan du kan være med i projektet.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 01-06-2016

Hver aften kan vi se pindsvin tøfle rundt i haver og på veje, og man skulle ikke umiddelbart tro, at der er noget mystisk ved det lille stikkende dyr. Men der er faktisk rigtigt mange ting, som vi ikke ved om dem.

- Vi ved f. eks. ikke, hvor stor bestanden er i Danmark, eller hvor gamle dyrene bliver. Vi ved heller ikke, om de har det bedre eller værre end tidligere, siger ph.d. studerende Sophie Lund Rasmussen fra Biologisk Institut, SDU.

Hun skal nu lede en undersøgelse af, hvordan det står til med Danmarks pindsvin.

- Over de sidste 10 år er pindsvin gået 30 pct. tilbage i England, og det kan godt give anledning til bekymring i Danmark. Forholdene i England og Danmark er nemlig ikke så forskellige, siger hun.

 

Færre krat - mere asfalt

 De engelske forskere peger på en række forhold, der kan have været med til at presse landets pindsvin:

•       Der er færre krat og tætte bevoksninger i private haver.
•       Flere grønne områder er blevet erstattet med fliser eller asfalt.
•       Der er færre levende hegn på landet.
•       Der er blevet anlagt flere veje, som skærer gennem landskabet.
•       Der sprøjtes mere mod insekter og snegle, som er en del af pindsvinenes føde.

Til sine undersøgelser efterlyser Sophie Lund Rasmussen nu hjælp fra danskerne.

Indsamling af trafikdræbte pindsvin

- Vi vil gerne bede danskerne om at aflevere trafikdræbte pindsvin til os. Det kan ske på en af tyve indsamlingsstationer over hele landet, forklarer hun.

De døde pindsvin skal hjælpe forskerne med svar på en masse gåder.

- Vi er bl.a. interesseret i at finde ud af, om der er særlige risikoområder, hvor pindsvin bliver kørt over. Og om de er i risiko for indavl, hvis de mange veje gør det svært for dem at få kontakt til andre bestande. Vi skal også undersøge deres helbredstilstand.

Helt specifikt vil Sophie Lund Rasmussen tage prøver fra pindsvinene og undersøge dyrenes tarme, alder, tænder og organer.

- Det er altid en skam når et dyr dræbes i trafikken, men i dette projekt vil pindsvinene i det mindste ikke være døde forgæves, siger hun.

Derfor bliver så mange pindsvin kørt over

Når et pindsvin møder en fjende i naturen, er dets strategi at stå helt stille, fordi fjenden kun kan se det i mørket, hvis det bevæger sig.

En bil i fart bliver opfattet som en fjende, og derfor vælger pindsvinet ofte at stå helt stille. Indtil det er for sent.

 

Mød forskeren

Sophie Lund Rasmussen er ph.d.-studerende på Biologisk Institut.

KOntakt

Hvordan kan du hjælpe?

Læs mere

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies