Menu

Sang kan hjælpe folk med talebesvær

Sprogforskere finder nye metoder til at nå folk, der har mistet talens kraft eller har et meget begrænset ordforråd på grund af blodprop eller demens.

Af Maria Slej Hasselstrøm, mash@sdu.dk, 06-07-2016

Du kender det højst sandsynligt. Når du sidder overfor en, der har svært ved at udtrykke sig, fordi en blodprop eller hjerneblødning har gjort skade på det ordforråd, der ellers var. Pludselig begynder du selv at tale overdrevet langsomt eller meget t-y-d-e-l-i-g-t.

Ofte er der en række ens reaktionsmønstre hos den, der lytter - og det gælder både pårørende og professionelle i sundhedssystemet.

En gruppe forskere på Institut for Sprog og Kommunikation er i gang med at klarlægge de reaktionsmønstre eller systematikker, som gør sig gældende i samtalen med folk, der har kognitive vanskeligheder.

Derigennem har de fundet nye metoder, som viser sig gavnlige til at få det maksimale ud af en samtale med folk, der måske kun kan svare ja eller nej. En af metoderne er at involvere brugen af sang.

At blive mødt forkert

- Vi arbejder på at udvikle en række konkrete værktøjer, som kan bruges til at optimere dialogen med folk, der har udfordringer med at kommunikere som følge af deres sygdom. Denne nye viden skal bruges til at forbedre rådgivning og behandling, siger professor Gitte Rasmussen.

I sidste ende noget, der kan være med til at forbedre livskvaliteten for de berørte.

Det påvirker nemlig lynhurtigt samtalen negativt og den, der har talevanskeligheder, giver i mange tilfælde op, hvis vedkommende bliver mødt forkert.

Demente svarer med sang

Gitte Rasmussen har gennem etnografisk arbejde på plejehjem fundet frem til, at brugen af sang kan hjælpe nogle til at udtrykke sig. Man ved fra tidligere forskning, at den manglende hukommelse f.eks. ved demens ikke påvirker evnen til at huske sange.

Der er nemlig tale om to forskellige neurologiske processer. En svær dement person kan altså sagtens have evnen til at synge og tilmed også at lære nye sange. Helt nyt feltarbejde af forskerne ved SDU viser, at sangen kan være en god måde at få sat flere ord på en følelse eller holdning.

- Det viser sig, at det ikke nødvendigvis er tilfældige sange, de sygdomsramte synger som respons på spørgsmål - de bruger sangen kommunikativt. Det er ikke noget, man tidligere har anvendt, men noget vi vil arbejde videre med forskningsmæssigt, siger Gitte Rasmussen.

For mange gentagelser

Forskere fra SDU har via deres arbejde med denne gruppe af mennesker også fundet ud af, at især én meget uhensigtsmæssig ting ofte gør sig gældende i kommunikationen.

Man søger bekræftelse hos den sygdomsramte, selv om denne allerede har svaret. En sådan dialog er derfor ikke usædvanlig:
Er du mæt? Ja. Er du sikker på, at du er mæt? Ja. Du vil ikke have lidt mere?

- Vi kan se at folk bliver usikre, når man bliver ved med at spørge ind til det samme. De teknikker man bruger til at sikre sig, at der er forståelse, får i stedet skabt forvirring. Yderligere sættes der også fokus på det de sygdomsramte ikke kan, nemlig at svare mere nuanceret, siger Gitte Rasmussen.

SDU er førende

På Institut for Sprog og Kommunikation er der gennem en årrække blevet forsket i, hvordan sygdomsramte bruger de ressourcer, de stadig har til rådighed, til at forsøge at opnå kontakt, og hvordan omverdenen reagerer på det. Et område SDU er førende inden for.

Forskere fra hele verden mødes derfor i denne uge i Odense for at fremlægge og diskutere den nyeste viden inden for dette forskningsområde.

SoPraCon

Forskerne er tilknyttet SoPraCon - Center for Social Praksis og Kognition, der er en del af Institut for Sprog og Kommunikation.

Læs om centret

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies