Menu
Kemikalier i kroppen

Flourstoffer i kroppen: Forskere slår alarm

Grænseværdierne for fluorstoffer i drikkevandet er alt for høje - også i Danmark. Måske helt op til 100 gange.

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk

Ny forskning tyder på, at grænseværdierne for de såkaldte fluorstoffer er sat alt for højt.

Det påpeger professor Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet. Han har i de senere år forsket i de sundhedsmæssige konsekvenser af fluorstofferne.

Sammen med et forskerhold offentliggør han i dag i tidsskriftet Environmental Health Perspectives to nye studier, der viser, at stofferne, som vi alle har i kroppen, skader vores helbred.

Fluorstoffer findes mange steder

Fluorstoffer findes blandt andet i stegepander, møbler, tæpper, sko og pizzabakker.

De bruges til overfladebehandling og imprægnering. Alle de steder, hvor det er praktisk med en vand- og smudsafvisende overfalde, er det typisk fluorstoffer, der gør arbejdet for os.

Det betyder også, at stofferne i vid udstrækning ender i vores mad og drikkevand samt i den luft, vi indånder.

Særlig fokus på børn og amning

I de nye undersøgelser påviser forskerne, at øget optag af fluorstofferne PFOA og PFOS reducerer børns immunforsvar. Og børnene har kun begrænsede muligheder for at reagere med antistoffer, når de bliver vaccineret.

Desuden viser forskerne, at en anden konsekvens af fluorstofferne er, at nogle mødre ikke er i stand til at amme deres børn så længe som normalt.

Philippe Grandjean har siden 2003 udover at være professor på SDU også være adjungeret professor ved Harvard, og i USA er myndighederne ved at erkende, at fluorstoffer i drikkevandet er et problem.

Fototekst: Fluorstofferne er overalt og optages i kroppen. En af konsekvenserne er, at børn helt op til 13 års alderen risikerer, at deres krop ikke reagerer rigtigt på vaccinationer. Foto: Colourbox

 

Læs mere om undersøgelsen

Læs mere om baggrunden for undersøgelsen og om professor Philippe Grandjean

Læs mere

Mød forskeren

Professor, forskningsleder Philippe Grandjean ved Forskningsenheden for Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies