Menu

På vej mod bedre behandling af blærebetændelse

Hvert år bliver op mod 300.000 danskere behandlet for blærebetændelse, men sygdommen er stadig et videnskabeligt mysterium. Nu er det lykkedes at afdække, hvordan de ansvarlige bakterier får sygdommen til at udvikle sig.

Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk

Man føler trang til at tisse hvert andet minut, men der kommer ikke mere end et par dråber, og det svier så forfærdeligt. Næsten alle kvinder har prøvet at have blærebetændelse, og nogle oplever det endda som en tilbagevendende gene.

Hvis der er tale om en bakterie-infektion, kan lægen ordinere antibiotika. Men bakterierne har en særlig evne til at undslippe denne behandling og forårsage en ny infektion.

Nu rapporterer SDU-forskere, at de har gjort en opdagelse, der kan føre til en ny og radikalt anderledes behandlingsmetode.

Overvågning af blærevæg

Forskerholdet har som det første i verden været i stand til systematisk at observere og undersøge de enkelte trin i bakteriens invasion af blærevæggen.

- Nu ved vi i detaljer, hvordan bakterien går ind i den fase, der udgør en trussel. Og vi ved, hvordan vi potentielt kan forhindre bakterien i at nå dertil, forklarer forskningsleder Jakob Møller-Jensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Bakterierne sætter sig på indersiden

Blærebetændelse skyldes oftest særlige E. coli bakterier, som er i stand til at invadere celler i urinvejene. Bakterierne sætter sig på indersiden af blæren og vokser.

Som modsvar afstøder blæren det yderste lag af celler og skyller derved mange bakterier ud med urinen. Dette giver den uklare urin, som man ofte oplever ved en urinvejsinfektion.

Visse E. coli bakterier er dog snedige nok til at undgå at blive skyllet ud. På fascinerende vis ændrer de form og bliver ekstremt lange. Det gør dem i stand til bedre at klistre sig fast på blærevæggen og dermed undgå at blive skyllet ud, og dermed er kimen lagt til, at bakterierne kan brede sig yderligere og indtage og ødelægge den ene blærecelle efter den anden.

Til sidst når bakterierne ned i det underste lag af blæreceller, som de kryber ind i og holder op med at dele sig. I dette stadie kan hverken antibiotika eller kroppens immunforsvar nå bakterien.

Musene fik ikke betændelse

I laboratoriet prøvede forskerne at slukke for den mekanisme, der normalt gør bakterierne lange og tynde. Og bakteriernes evne til at inficere blev dernæst afprøvet i museforsøg.

- Ikke alene så vi, at musene ikke fik blærebetændelse. Vi så også, at bakteriens evne til at trænge ned i de dybere lag af blærevæggen faldt markant. Når vi slukker for mekanismen, trækker vi med andre ord gulvtæppet væk under bakterien, fortæller Thomas Emil Andersen.

Læs mere på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Mød forskeren

Jacob Møller-Jensen, lektor, ph.d., Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Kontakt

Mød forskeren

Thomas Emil Andersen, gæsteforsker, ph.d., Klinisk Institut.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies