Menu

Høreapparater på en helt ny måde

SDU og OUH har hovedrollerne i et storstilet forskningsprojekt, som får støtte fra Innovationsfonden til at nytænke brugen af høreapparater, så de kan gøre endnu mere nytte for borgerne.

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk, 20-04-2016 

50 millioner kroner, 5 år og 9 samarbejdspartnere. Det er grundingredienserne i forskningsprojektet BEAR, som for første gang forener de store producenter af høreapparater og førende forskere i en fælles mission: At give den enkelte den bedst mulige behandling af nedsat hørelse.

Jesper Hvass Schmidt og Rikke Schnack-Petersen - begge overlæger på  Høreklinikken på Odense Universitetshospital - er de lokale bannerførere for det, de selv kalder et paradigmeskifte i behandlingen til patienter med høreproblemer.

– Den overordnede idé er, at vi vil ændre behandlingen fra at være erfaringsbaseret til evidensbaseret. Vi ved, at høreapparater virker, men vi vil gerne vide hvorfor og hvordan, siger Jesper Hvass Schmidt, der er klinisk lektor på SDU.

Stigende behov for viden

Med alderen oplever de fleste høretab og i takt med, at vi lever længere, stiger behovet for veltilpassede høreapparater, der kan højne livskvaliteten. Især når årene på arbejdsmarkedet i fremtiden bliver flere, vil mange få behov for hjælp til at håndtere udfordringer med hørelsen.

– Høretab bliver ofte sammenlignet med synstab, men afhjælpning af høresansen er ofte langt mere kompliceret end afhjælpning af synssansen. Svigtende syn kan som regel reguleres med briller, mens høretab opstår af forskellige årsager. Det er ikke nok bare at skrue op og ned for lydstyrken, mener Jesper Hvass Schmidt.

Dårlig hørelse kræver nemlig en nuanceret udredning. For høretabet kan stamme fra både sansecellerne i det indre øre, fra to typer af hårceller, fra hørenerven og fra centrale hørebaner i hjernestammen. Altså skal borgerne behandles forskelligt. Indtil nu er der ikke fulgt systematisk op på metoderne, så de kan gavne andre.

 

Resultaterne skal måles

Forskningsprojektet består af en række arbejdspakker, som i sidste ende skal munde ud i  nye testmetoder forud for behandling og en ny, kvalificeret måde at følge op på. Nøgleordet er evidens.

– Vi har brug for at kunne måle, om høreapparaterne virker efter hensigten. I et større perspektiv giver det mening at samle al viden på området, mener Jesper Hvass Schmidt.

Han og OUH står i første omgang for, med hjælp fra patientdatanetværket OPEN, at udvikle en database til projektet. Herefter skal der gennemføres et forsøg, hvor den eksisterende udredningsmetode sammenlignes med en ny.

Bro mellem laboratorium og klinik

Et ambitiøst mål kræver stor disciplin og omfattende samarbejde. Ikke mindst når projektet involverer tre konkurrerende virksomheder. Og med 50 millioner kroner på budgettet skal der være styr på tingene.
 
– Innovationsfonden er interessant at arbejde sammen med. De styrer deres projekter på en mere businessagtig måde end andre fonde, som jeg har stiftet bekendtskab med. Med faste deadlines, milepælsopfølgninger og definerede mål. Meget professionelt og lærerigt, mener Jesper Hvass Schmidt.

Han ser sig selv som en slags brobygger mellem laboratoriernes landvindinger og patienterne, som møder op i klinikken med behov for hjælp.

Fremtiden ser måske helt anderledes ud

I dag går vejen fra høretab til høreapparat gennem en høreprøve, bestilling af apparat og tilpasning sammen med en audiologiassistent. Patienten kan efter ønske få lagt forskellige programmer ind i høreapparatet.

– Allerede nu tilpasses høreapparater til den enkeltes behov. Nogle hører meget musik og har brug for et program til det, andre arbejder måske i baggrundsstøj og kan have gavn af et filter. Det er også muligt at parre et høreapparat med en smartphone, så vi kan allerede meget. Men vi har brug for dokumentation og opfølgning for at prioritere vores indsatser og blive endnu bedre, mener Jesper Hvass Schmidt.

 – I fremtiden tester vi måske hørelsen på en helt ny måde, for eksempel ved at måle taleforståelse frem for den traditionelle høreprøve. Alt er i spil og utroligt spændende. Måske ender vi med nogle helt nye standarder for høreapparat- behandlingen, som kan brede sig langt uden for landets grænser.

 Fakta om hørelse

  Høreklinikkerne i Danmark tilpasser hvert år flere end 70.000 høreapparater. Ingen ved dog med sikkerhed, hvor mange danskere, der har problemer med hørelsen, da borgerne ikke registreres centralt.
Man anslår at:
•  cirka hver sjette - altså omkring 800.000 danskere har problemer med hørelsen.
•  halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse.
•  godt 300.000 danskere bruger høreapparat eller andet teknisk hjælpemiddel som følge af nedsat hørelse.
•  godt og vel 300.000 danskere mellem 19 og 60 år har høreproblemer i samtaler med flere end to.

BEAR

Projekt BEAR - Better Hearing Rehabilitation - løber over fem år og har et samlet budget på 50 mio. kr. Ud over SDU og OUH deltager Aalborg Universitet (projektleder Dorte Hammershøi), DTU, Aalborg Universitetshospital og GTS instituttet DELTA i projektet sammen med producenterne af høreapparater.

Error while rendering view [CookieWarning].