Menu

Hverdagssproget under lup: Forskere vil have dine ord

Nye medier påvirker vores sprog, men i hvilken retning? Forskere vil kigge i dine sms’er, huskesedler og kærestebreve for at se, hvordan vi staver, sætter kommaer og i det hele taget bruger sproget.

Maria Slej Hasselstrøm, mash@sdu.dk, 08-04-2016

Hverdagssproget forandrer sig hele tiden, men hvilken indflydelse har nye medier som sms og mail på det, vi skriver til hinanden, når vi ikke bliver kigget over skulderen af korrekturlæsere eller en lærer?

Det skal en gruppe forskere nu i gang med at undersøge, og til det har de brug for så meget af danskernes hverdagssprog som muligt.

Altså sprog der ikke har været igennem en redigerende funktion, f.eks. korrekturlæsning, som det har, hvis det bliver bragt i aviser eller bøger.

 

Donér din indkøbsseddel

-De nye medier har helt klart påvirket vores skriftsprog, men vi mangler dokumentation for hvordan og hvor meget, fortæller adjunkt Marianne Rathje fra Institut for Sprog og Kommunikation.

Hun appellerer derfor til danskerne om at donere deres indkøbssedler, breve, huskesedler, dagbøger, mails, sms-korrespondancer m.m. til forskning. Og det er især fynboere og jyder, som gerne skulle bidrage med deres ord.

Der er allerede indkommet en del materiale fra København og Sjælland, men for at undgå at det bliver et udpræget hovedstadsprojekt, indsamles der stadig.

 

 

Dårligere til stavning

Vi er blevet dårligere til at stave, hører man igen og igen. Men et indblik i vores uredigerede skriftlige tekster vil vise, om det også er tilfældet. Og om det er på grund af - eller på trods - af nye mediers indtog.

Det kan også være, at vi i stedet har andre staveproblemer i dag, end man havde tidligere.

-Vi skal simpelthen kigge på, hvordan danskerne staver uden hjælp fra korrekturlæsning. Og på sigt vil denne forskning  kunne belyse, hvor man skal sætte ind i eksempelvis undervisningssammenhænge, siger Marianne Rathje.

 

Database over spontant sprog

Forskerne råder allerede over store mængder talesprog, som blandt andet kan bruges til at undersøge den verbale sprogudvikling.

Der findes også milliarder af ord i diverse tekstbaser, men det er redigeret og korrekturlæst og siger derfor ikke noget om vores umiddelbare kundskaber i retstavning og kommasætning. Derfor er planen altså at opbygge en stor database med vores spontane sprog.

For forskerne er målet at få et så fyldestgørende undersøgelsesmateriale som muligt, og derfor er de også er meget interesserede, hvis man ligger inde med noget af lidt ældre dato.

 

Vi dropper ’jeg’

Det er tesen, at sproget på de nye medier minder mere om vores talesprog, og det vil en grundigere undersøgelse kunne be- eller afkræfte.

-Ud fra andre undersøgelser har vi desuden en række formodninger om, at vi i dag i højere grad dropper subjektet, f.eks. ’jeg’, når vi kommunikerer skriftligt. ’Jeg håber det går godt’ bliver i højere grad til ’håber det går godt’, fortæller Marianne Rathje.

 

Sådan hjælper du forskerne

Send din tekst til tekstbase@hum.ku.dk eller skriv til rathje@sdu.dk og aftal afleveringstidspunkt med Marianne Rathje. Teksten, du afleverer, skal være din egen og skal påføres: køn, alder, uddannelse og hjemby.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies