Menu

TV-serier danner grobund for dansk Halloween-fejring

Danskerne har for alvor taget Halloween til sig. Et udtryk for vellykket amerikansk kulturimperialisme? Nej, Halloween er en selvvalgt tradition fra dansk erhvervslivs side, mener Anders Bo Rasmussen fra Center for Amerikanske Studier

 

Butikkerne bugner af grimasseskærende græskar og krogede heksenæser i denne tid. Den ærkeamerikanske tradition, Halloween, som i øvrigt stammer fra Irland, står for døren.

En tradition, der er blevet populær herhjemme de seneste år, men som der allerede blev dannet grobund for i slutningen af 1980’erne.

- I forhold til Halloween ser vi et vigtigt skifte i slutningen af 80’erne, hvor DR’s monopol på TV bliver brudt, og man fra TV 2’s side er interesseret i at give danskerne mulighed for at opleve amerikansk TV-indhold, forklarer Anders Bo Rasmussen fra Center for Amerikanske Studier.

TV 3 viser samme interesse:
- Og da danskerne et årti senere kan opleve The Simpsons fejre Halloween på TV 3, er der blevet lagt en grobund for, at danskerne er blevet modtagelige for Halloween-traditionen, og det ser vi så foldet ud fra slutningen af 1990’erne og til i dag, fortæller han.

Men Halloweens tiltagende popularitet er ikke udtryk for en succesrig amerikansk kulturimperialisme, slår Anders Bo Rasmussen fast.

- Det er en selvvalgt tradition fra dansk erhvervsliv. Der er interesse for Halloween, fordi der er mulighed for at tjene penge på det. Senest har vi set, at Black Friday er en tradition, man har adopteret til danske forhold, og også her ser vi det meget klare kommercielle fokus, fortæller han.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies