Menu

Usund rigdom i Middelalderen

I Middelalderen var det kun byernes velhavende borgere, der havde råd til at drikke og spise af smukke, farvede, glaserede krus og tallerkener. Det var så også kun dem, der blev udsat for det giftige tungmetal bly i glaseringen

Livet for Middelalderens velhavende borgere bød ikke kun på fordele: De blev nemlig oftere eksponeret for bly end de fattige.
- Blyforgiftning – eller blysyge, som det blev kaldt – kan blive konsekvensen, når man indtager bly, som er et giftigt tungmetal. I Middelalderen var det næsten uundgåeligt at indtage bly, hvis man var velhavende byboer. Men hvad der måske er endnu mere alvorligt, er, at indtagelse af bly kan give lavere intelligenskvotient hos børn. Det kan have haft store konsekvenser for datidens samfund, fortæller lektor Kaare Lund Rasmussen, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci.

Stor forskel på land og by

Kaare Lund Rasmussen har netop publiceret en række kemiske og antropologiske analyser af 207 skeletter fra seks kirkegårde i Nordtyskland og Danmark i tidsskriftet Journal of Archaeological Science: Reports. Arbejdet er udført i samarbejde med professor Jesper Lie Boldsen fra Retsmedicinsk Institut samt postdoc Lilian Skytte og ph.d. studerende Anne Juul Jensen fra forskningsgruppen CHART på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci. ”Der er virkelig stor forskel på hvor meget bly, folk havde i kroppen, afhængig af om de kom fra landet eller byen. Vi ser næsten ingen bly i skeletterne fra landsogne, mens niveauerne var høje i by-skeletterne”, siger Kaare Lund Rasmussen.

Læs artiklen i fuld længde her.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies