Menu

Mikroorganismer skal lave CO2-neutral energi

Visse mikroorganismer er i stand til at producere metangas, og den egenskab kan måske udnyttes i bestræbelserne på at frembringe energi, der kan erstatte fossile brændstoffer.

Det er kun få år siden, de første forskere opdagede, at visse mikroorganismer er i stand til at producere metangas, hvis man sætter strøm til dem. Men helt præcist hvordan de gør det, og om man kan få dem til at producere metangas i et rentabelt omfang, er stadig ikke afklaret.

Udsigterne er imidlertid gode, og derfor har Innovationsfonden bevilget 20 mio. kr. til et stort forskningsprojekt. Bevillingshaver er Lars Ditlev Mørck Ottosen fra Aarhus Universitet, og fra SDU deltager postdoc Amelia-Elena Rotaru og professor Bo Thamdrup, der skal forske i udvalgte mikroorganismer.

De ligner bakterier, men er det ikke

- Vi skal arbejde med såkaldte archaea, som umiddelbart minder om bakterier, men som faktisk er lige så forskellige fra bakterier, som mennesker er. Der findes en række archaea, som er i stand til at omdanne CO2 til metan, og det er nogle af dem, vi skal arbejde med, siger Amelia-Elena Rotaru.

Metangas er hovedbestanddelen i naturgas, som hentes op af undergrunden og dermed er et fossilt brændstof. Men metangas kan også hentes fra den biogas, der produceres af naturens daglige gang, og så udgør den et alternativ til de fossile brændstoffer.
- Mange lande ønsker at blive uafhængig af fossile brændstoffer, og der er biogas en kandidat på linje med f. eks. sol- og vindenergi, siger Amelia-Elena Rotaru.

Målet er 100 pct. ren metangas

I dag består biogas fra almindelige anlæg ofte af ca. 50 pct. metan og 50 pct. CO2. Udfordringen er at omdanne denne blanding til 100 pct. ren metan, og det er her, mikroorganismerne kommer ind i billedet.

- I 2009 viste forskere fra Pennsylvania State University, at visse archaea er i stand til at bruge strøm til at producere ren metan. Vi skal nu finde den mest effektive måde at forsyne vores archaea med strøm på. Hvis de får for lidt, går metan-produktionen i stå. Hvis de får for meget, bliver mikroorganismerne simpelthen stegt og dør – så det gælder altså om at finde balancen. Helt grundlæggende er opgaven at finde ud af, hvordan mikroberne bærer sig ad med at lave strøm til kemisk energi – det vil nemlig give os mulighed for optimere både organismerne og deres omgivelser, forklarer Amelia-Elena Rotaru og fortsætter:
- Hvis den elektriske strøm kommer fra f. eks. vindmøller eller solceller, kan fossile brændstoffer holdes helt ude af produktionen. Der er meget store perspektiver i dette forskningsfelt.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies