Menu

Slagelse har fået grøn oase

Studerende har selv været med til at tegne og bygge en udendørs opholdsholdsplads ved campus

Indtil i fredags måtte de studerende på SDU i Slagelse kigge langt efter grønne udendørsarealer, når de holdt pause fra studierne. Specielt i godt vejr har de hungret efter sidde- og opholdspladser ved Campus Slagelse.

Men efter en ihærdig indsats fra studerende er et større areal foran universitetet nu blevet omdannet til en 'grøn oase', hvor de studerende kan studere, hygge sig eller bare nyde vejret. Fire p-båse er omdannet til et sidde- og opholdsareal i forskellige niveauer.

Ideen til opholdsområdet er kommet fra de studerende selv. For en måned siden deltog de i en idé-workshop, hvor kreativiteten fik frit spil, og i onsdags gik de studerende – sammen med en professionel byggekonsulent – i gang med at etablere pladsen ved en større bygge-workshop.

Det nye opholdsareal blev indviet fredag, hvor de studerende på alle universitetets campusser fejrede den årlige ’De Studerendes Dag’ med konkurrencer og hygge.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies