Menu

SDU-forskere flytter laboratoriet til havets bund

Forskere fra SDU anvender en ny metode til at studere sårbare såkaldte koldtvands-koralrev uden at forstyrre dem eller påvirke deres omgivelser

I troperne ligger koralrevene på lavt vand, og man kan tydeligt se de mange forskellige dyrearter og koraller gennem det klare, lave vand. Men de såkaldte koldtvandskoraller vokser derimod i det mørke kolde vand på flere hundrede meters dybde.

Til trods for, at koldtvands-koralrev har været kendt siden 1700-tallet, har det kun for nylig – og kun takket været moderne undervandsteksnologi – været muligt at undersøge disse svært tilgængelige rev. Nyere undersøgelser har afsløret, at dybhavstrawling har påført koldtvandsrevene store skader – og at denne form for fiskeri stadig udgør en stor trussel.

Koldtvandsrevene og deres biodiversitet trues også af den forsatte udledning af CO2, der medfører stigende opvarmning og forsuring af verdenshavene.

- Traditionel udforskning af koldvandtsrev foregår typisk ved, at man henter nogle dyr op og analyserer dem i laboratoriet. Men det ville være klart at foretrække, hvis vi kunne gøre det modsatte: at tage laboratoriet med ned til havbunden og studere revet i dets naturlige miljø. Koldtvandsrev vokser ekstremt langsomt – ca. 5 mm om året –, og de er sårbare habitater. Derfor har vi søgt efter nye teknikker og metoder, som gør det muligt for os at studere revene uden at forstyrre og ødelægge dem. Teknikker, der også giver et mere retvisende billede af deres naturlige aktivitet, siger postdoc Lorenzo Rovelli, Scottish Association for Marine Science (SAMS), der pt besøger og samarbejder med Nordisk Center for Jordens Udvikling (NordCEE), Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

Sammen med SDU-kollegerne professor Ronnie N Glud og Dr. Karl Attard fra NordCEE og forskere fra SAMS, engelske Heriot-Watt University og tyske GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research i Kiel, har Lorenzo Rovelli anvendt en ny instrumenttype, der kan sænkes ned til et koldtvandsrev og indsamle vigtige data uden at forstyrre revets koraller og beboere.

- Vi er særligt interesseret i at finde ud af hvor meget kulstof, der bliver omsat af revene – og med revet mener jeg hele det samfund, der lever på revet. Korallerne danner basis for økosystemet og bygger fundamentet for et væld af andre organismer, der lever på revet; lige fra store krabber til små mikroorganismer. Data viser, at revene huser et meget aktivt økosystem, der omsætter meget store mængder organisk materiale, der indfanges eller deponeres på revet – vi ved dog stadig ikke hvor vigtige revene er for det globale kulstof kredsløb, forklarer Lorenzo Rovelli.

Læs mere om forskernes resultater som også er publiceret i tidsskriftet Marine Ecology Progress Series

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies