Menu

Ny forskning skal sikre bedre behandling af hjernekræft

Behandlingsmulighederne er begrænsede for en af de alvorligste kræftformer. Forskning fra SDU og OUH viser nu spændende resultater, som kan føre til bedre behandling.

Den hyppigste og mest ondartede type hjernekræft – glioblastom - er den kræftform, som koster flest leveår hos patienterne. I gennemsnit lever de blot 14 måneder efter, at diagnosen er stillet.

Kræftceller i hjernen spreder sig hurtigere end kræftceller i resten af kroppen, og den traditionelle behandling med kirurgi, stråler og kemoterapi har ikke samme gode effekt. Derfor er der verden over stor fokus på at forstå sygdommen bedre for at kunne udvikle en effektiv behandling.

Immunceller samarbejder med kræftceller

Bjarne Winther Kristensen, professor i klinisk patologi på SDU og overlæge på OUH, er i gang med et stort forskningsprojekt, hvor han i samarbejde med både kolleger fra andre afdelinger på OUH og internationale eksperter forsøger at identificere vigtige mekanismer mellem immunceller og kræftceller.

Formålet er at blokere deres uønskede samarbejde, fordi netop det får tumorerne til at vokse.
Forskerne er nået så langt i projektet, at de har fået bekræftet, at immunceller fra mus hindrer kemoterapien i at nå kræftcellerne.

– Man kan sige, at immuncellerne bliver kidnappet af kræftcellerne til at kæmpe mod behandlingen. Vi håber at kunne identificere de molekyler, der forårsager den ødelæggende kommunikation mellem kræftceller og immunceller, så vi kan forhindre denne, forklarer Bjarne Winther Kristensen.
– Kan vi det, er der grundlag for en helt ny behandlingsstrategi over for hjernekræft.

Humane celler vidner om virkeligheden

En vigtig del af projektet er at dyrke humane immunceller i laboratoriet. Immunceller fra patienter vil nemlig give forskerne mulighed for at vurdere, hvilke immunceller blokeringen af signaler virker på, og hvilke patienter, der vil have gavn af denne form for behandling.
– Det er unikt, at vi har både kræftceller og immunceller fra patienter. Og derfor oplever vi stor interesse fra vores kolleger for at få det her til at lykkes.
– Vi kender meget til kræftceller, men ikke så meget til immunceller. Her har vi et tæt samarbejde med stærke kræfter fra andre afdelinger og med Cleveland Clinic i USA, som er førende på verdensplan, når det gælder forskning i kræftstamceller på molekylært niveau, forklarer Bjarne Winther Kristensen.

Ny behandling tager tid

Perspektiverne i projektet klare: At finde en behandlingsstrategi, som kan hæmme immuncellerne. Først skal cellerne identificeres, og deres signalveje til kræftcellerne klarlægges. Derefter skal forskellige behandlingsstrategier afprøves i laboratoriet og i dyremodeller. Det vil kunne bane vejen for afprøvning på patienter.

Foto: De blå felter er tumorceller, mens de røde er de immunceller, der kæmper mod effekt af behandling med kemoterapi.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies