Menu

Mød Augustus og Cæsar på biblioteket

Syddansk Universitets samling af antikke skulpturer er blevet flyttet til det nye bibliotek i Odense, hvor den skal stå til beskuelse og indgå i historieundervisningen

Fremover behøver man ikke at tage til Rom eller Athen for at se skulpturer af de romerske kejsere Augustus og Julius Cæsar eller de græske gudinder Athene og Nike. Man kan nøjes med at tage til Odense.

Syddansk Universitets skulptursamling, der består af 50 gipsafstøbninger af antikke skulpturer og relieffer, er nemlig blevet flyttet til det nye historiebibliotek som en del af det nye universitetsbibliotek. Hidtil har hovedparten af samlingen stået på Campus Kolding.

- Tanken var at lave en lidt anderledes udsmykning i forbindelse med det nye bibliotek. Området bliver et sted til fordybelse; vi indretter det lidt lounge-agtigt med sofaer, stole og så videre, fortæller Mogens Kragsig Jensen, der er universitetsbibliotekets historiker.

Udover at skulle fungere som dekoration vil samlingen også fortsat blive brugt i undervisningen på arkæologi- og historiestudierne. Samlingen – der rummer afstøbninger af skulpturer fra det gamle Egypten, oldtidens Grækenland og Rom – blev i sin tid indkøbt til brug på historiestudiet og er lavet over gamle støbeforme fra hovedsageligt Den Kongelige Afstøbningssamling i København og museer i Athen.

- Hvis vi vil forstå samfundet på den tid, hjælper det at se på, hvordan det blev portrætteret. Jeg bruger selv skulptursamlingen i min undervisning i klassisk historie til at vise, hvordan herskerrollen har udviklet sig over tid, siger lektor i historie Tønnes Bekker-Nielsen, der startede skulptursamlingen i 2001.

Selvom det nye bibliotek først åbner den 3. marts, kan man allerede nu se skulptursamlingen på historiebiblioteket.

 

Billedtekst (øverst): Portrættet af kejser Augustus er fra begyndelsen af 1. århundrede e.Kr. Augustus foregav at ville genindføre republikken med senatet som Roms øverste myndighed, men i virkeligheden ønskede han, at Rom blev et monarki efter græsk forbillede med en gudelignende kejser. Det kan man også se i portrættet, der fremstiller ham som en smuk ung mand, lig en guddom, selvom han egentlig var halvgammel på daværende tidspunkt.

Billedtekst (ovenover): Historiker Tønnes Bekker-Nielsen (tv.) og forskningsbibliotekar Mogens Kragsig Jensen ved en såkaldt karyatide, der stod under et tempeltag på Akropolis i Athen cirka 420 f.Kr. - Den er interessant, fordi den er bedre end originalen, der var helt ødelagt af syreregn i 1970'erne. Så hvis man vil vide, hvordan karyatiden er lavet, skal man kigge efter den her, der er lavet efter en støbeform fra 1800-tallet, fortæller Tønnes Bekker-Nielsen.

Billedtekst (ovenover): De 50 gipsafstøbninger er ved at blive placeret langs den ene bagvæg i historiebiblioteket, der desuden bliver indrettet med sofaer, stole og så videre.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies