Menu

Tarmbakterier skal bekæmpe skrumpelever

Forskningsgruppe i Odense modtager 47 millioner kroner fra EU til at bekæmpe dødelig leversygdom

I dag lider omkring 15.000 danskere af skrumpelever og hvert år kommer 1500 nye til. Kun 38 procent af patienterne er i live tre år efter, at diagnosen er blevet stillet.

Til sammenligning er 87 procent af landets brystkræftpatienter i live fem år efter diagnosen, og det samme gælder 56 procent af alle tarmkræftpatienter. I modsætning til kræftformerne har der ikke i de seneste år været nogen positiv udvikling i overlevelsesrater for leversygdommen, men det vil forskningsgruppen GALAXY, nu lave om på.

Tabuer om skrumpelever

Forskningsgruppen har netop modtaget 47 millioner kroner fra EU, og lederen af forskningsgruppen, Aleksander Krag, der er professor på SDU og overlæge på Odense Universitetshospital, har store forhåbninger til projektet.

- Skrumpelever er årsag til hvert syvende dødsfald i vesten, men alligevel har forskning i sygdommen i mange år været nedprioriteret.  Det skyldes måske, at alkohol er en medvirkende årsag til hovedparten af tilfældene, og at skrumpelever derfor er et tabuiseret område. 

- Mange tror, at sygdommen kun rammer manden på bænken, men faktisk er det i højere grad det bedre borgerskab, der fylder venteværelserne op. De oplever ikke selv, at de har et alkoholproblem. Det gør deres lever til gengæld, og den gør det uden at protestere, før det er for sent, forklarer Aleksander Krag.

Søger 400 fynboer til forsøg

Menneskers følsomhed over for alkohol er forskellig. Omkring 5-10 procent af dem, der drikker meget, får skrumpelever. Nogle udvikler sygdommen selv ved et beskedent overforbrug, men det er ikke til at forudsige hvem. Og det betyder, at mange patienter diagnosticeres så sent, at der allerede er gjort uoprettelig skade på deres lever.

Formålet med det seks år lange forskningsprojekt er at finde en let og effektiv metode til at finde dem, der ikke selv ved at de har sygdommen, så man eksempelvis via en blodprøve kan opspore tidlig leverskade og forudsige, hvem der særligt hurtigt vil udvikle skrumpelever og derfor har mest brug for behandling.

Til forsøget søger Aleksander Krag og hans kolleger 400 fynboer, som er villige til at få taget blod-, afførings-, spyt- og urinprøver samt vævsprøver fra leveren.

Bakteriefloraen er som et organ

Svaret skal formentlig findes i bakteriefloraen i tarmen, forklarer Torben Hansen fra Metabolisme Centeret ved Københavns Universitet, der ligeledes er en del af forskningsgruppen:

- Vores tese er, at bakterierne i tarmen i samspil med leveren enten beskytter eller fremmer dannelsen af arvæv i leveren. Bakteriefloraen fungerer som et helt nyt organ, som vi først for ganske nyligt er blevet opmærksomme på.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies