Menu

Historiker ønsker nazi-opgør undersøgt

Hvorfor tog det danske samfund kun et opgør med de nazister, der havde begået forbrydelser mod danskere inden for landets grænser og lod dem, der havde begået krigs- og folkedrabsforbrydelser på tysk side gå ustraffet rundt?, spørger historiker Therkel Stræde

Historikerne Dennis Larsen og Therkel Stræde fra SDU har skrevet en opsigtsvækkende bog om op til 1.000 danskere, der under anden verdenskrig både deltog i udryddelsen af jøder og mord på civilbefolkningen i Bobruisk i Hviderusland.

Bogen har affødt stor omtale i medierne, blandt andet i BT, som har fundet frem til en af de overlevende SS-frivillige, som i 1943 befandt sig i en jødelejr i Bobruisk. Her fungerede op mod 1.000 danske frikorpsmænd som vagter i lejren, og bogen "En skole i vold" dokumenterer, at en dansk frikorpsmand begik drab på en jøde i lejren, og sandsynliggør, at han ikke var den eneste dansker, der deltog i krigs- og folkedrabsforbrydelser i denne lejr.

Dokumentationen i bogen for danskernes uddannelse i vold og mord er uomtvistelig, siger Therkel Stræde:
- Vi påviser, at der for danskernes vedkommende ikke er tale om enkeltsager, men at mord og mishandling var en integreret del af deres uddannelse inden for SS, og vi viser i bogen, at forbrydelserne, både hvad angår deres form og omfang, hører til de groveste i Holocausts uhyggelige historie.

Behov for kulegravning

I kølvandet på udgivelsen har folketingspolitiker Peter Skaarup (DF) været fremme med udtalelser om, at danskere som er skyldige i holocaust bør retsforfølges.
Og senest har Simon Wiesenthal Centret rettet henvendelse til det danske justitsministerium og anmodet om at efterforske de sager, der nu er kommet frem og retsforfølge dem, der kan retsforfølges.
Therkel Stræde er enig. Men han mener også, at der er behov for at kulegrave, hvorfor det danske samfund efter krigen kun retsforfulgte Hipofolk og andre, der havde modarbejdet modstandsbevægelsen i Danmark inden for landets grænser.

- Der er en lusket og snavset historie bag alt det her. Hvorfor har man ikke prioriteret at retsforfølge dem, der har begået forbrydelser mod udlændinge i udlandet? Danmark forpligtede sig med sin indtræden i FN i oktober 1945 på at retsforfølge og straffe krigsforbrydere. Vores bog viser med al tydelighed, at de morderiske gerninger også fandt sted i stort tal uden for landets grænser, siger han.

 
Den erfarne holocaust-forsker har også et par bud på, hvor svaret skal findes:
- Ifølge FN-konventionen skal (krigs)forbrydelser i princippet straffes i det land, hvor de er begået. Og efter krigen var det nuværende Hviderusland lig med Sovjetunionen. Så det er ikke til at vide, om det var et ressourcespørgsmål for anklagemyndigheden eller om det skyldtes politiske signaler på den tid. Men undersøges, det bør det, siger Therkel Stræde.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies