Menu

De skjulte ledere

På papiret er de ikke ledere, men det ændrer ikke på, at der er opstået et lag af offentlige medarbejdere, som varetager ledelsesopgaver. De står tilbage i et tomrum og mangler kompetencer, viser forskning.

Koordinator, teamleder og stabsmedarbejder er titler, som meget vel kan dække over medarbejdere, der udøver ledelse over for deres kolleger.

Det siger Søren Voxted, der forsker i, hvordan de såkaldte førstelinjelederes rolle har udviklet sig. Førstelinjeledere er de ledere, som er tættest på medarbejderne.
- I den offentlige sektor er der opstået mange koordinerende funktioner, og hvor man tidligere udnævnte disse medarbejdere til arbejdsledere, så er der en stigende tendens til, at de får roller som ikke-ledere. De skal stadig løfte ledelsesfunktioner og få det faglige til at fungere, og de kalder også sig selv ledere, siger Søren Voxted, lektor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi.

Faktisk betegner over 70 procent af LO’s medlemmer sig selv som ledere, uden at de har personaleansvar. Og blandt medlemmerne af Ledernes Hovedorganisation er tallet 40 procent. Det viser en undersøgelse, som Søren Voxted har lavet i den offentlige sektor i 2012.
Selvom der er tale om personer, der ikke gennemfører MUS-samtaler, og som derfor ikke har personaleansvar, så mener Søren Voxted, at det kan være svært at opgøre, hvor grænsen går mellem faglig ledelse og personaleledelse.
- Realiteten er, at den her gruppe føler sig som og bliver opfattet som ledere af deres omgivelser, men uden at de i gåseøjne har fået bemyndigelse til at være det, siger han.

Ikke klædt på til rollen

Mange førstelinjeledere oplever derfor en uklar forventningsafstemning og er i tvivl om, hvem de skal referere til.
- Jeg kan godt forstå, at nogle førstelinjeledere føler, at de er placeret i et tomrum, når deres arbejdsgiver forventer, at de skal indfri en række ledelsesmæssige opgaver, samtidig med at arbejdsgiveren fornægter deres eksistens. I værste fald kan det føre dem ud i en identitetskrise, siger Søren Voxted.
En anden udfordring er, at de skjulte ledere ofte savner ledelseskompetencer. Det kan være evner til at kommunikere og motivere samt til at planlægge arbejdet. Ligesom at de skal have organisationskendskab og forstå deres egen rolle både over for det formelle ledelsesniveau og over for medarbejderne.
Gruppen af ledere uden titel har også brug for et netværk, som de kan udveksle erfaringer med om det krydspres, de befinder sig i.

Organisation mister strategisk spiller

Det har også konsekvenser for de organisationer, som lukker øjnene for, at ledelseslaget findes.
- Førstelinjeledere er yderst vigtige for en organisation, og man bør bruge dem strategisk i stedet for at fornægte, de eksisterer.
Lige præcis faglig ledelse bliver forsømt, men det er en forudsætning for at sikre kvalitet og udvikling af en organisations ydelser, siger Søren Voxted.

Han har blandt andet observeret fire ledere i et år og peger på, at de organisationer, der bruger de koordinerende funktioner strategisk, opnår langt flere resultater og er bedre rustet til at håndtere innovation og forandringsbehov.
- Men det kræver, at man anerkender ledelseslaget – ikke bare som nogen, der sørger for vagtplaner og dækker ind, hvis der er sygdom, men som derimod anvendes i det forandringsprojekt, som den offentlige sektor står over for i de kommende år.

På overfladen et fladt hierarki

Grunden til, at stadig flere ikke-ledere udøver ledelse, er især ideologisk. Blandt topledelserne i den offentlige sektor synes det flade hierarki at være et mål i sig selv.
- Det handler om, at især kommuner har en ideologisk forestilling om, at to ledelseslag er nytænkende og progressivt. Og de kan fastholde forestillingen om et fladt hierarki ved at udelade et ledelseslag, siger Søren Voxted.

En anden tendens er, at kontrolspandet er steget i de senere år. Tidligere havde en leder cirka 20 medarbejdere under sig, hvorimod ledere i dag ofte har ansvaret for 50-60 medarbejdere. Den professionalisering af ledelse åbner for nogle nye typer af ledere, og derfor mener Søren Voxted, at ledelse som fag og disciplin skal tænkes mere bredt.

- Fra at førstelinjeledere før var en afgrænset titel til, at vi i dag har et meget bredt lag, som udøver ledelse, så er der opstået et behov for lederuddannelser til langt flere personer end ledere.
- Og selvom det lyder fuldstændig absurd, så skal man fra ledelsesmæssig side starte med at anerkende, at laget af ledere uden titel eksisterer og udøver ledelse i praksis, siger han.

I de kommende år vil Søren Voxted følge op på, hvordan lederroller og den offentlig sektor forandrer sig. Han regner med, at problemstillingen vil vokse, fordi det især er ledelsen, der udpeger de koordinerende funktioner, mens det tidligere overvejende var medarbejderne selv, der valgte personen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies