Menu

Nyreskader kan måske undgås

Forskere har påvist en mekanisme, der kan få betydning i behandlingen af diabetespatienter

Mange diabetespatienter har nyreskade med protein i urinen og forhøjet blodtryk. Det er helt afgørende for at bevare nyrefunktionen, at der opnås kontrol med blodtrykket, men det er meget svært.

Forskere ved Institut for Molekylær Medicin på SDU har nu i samarbejde med Odense Universitetshospitals afdelinger for Urologi og Endokrinologi påvist en ny mekanisme, der kan have betydning for folkesygdommen forhøjet blodtryk ved sukkersyge.

Forskerne har ud fra patientundersøgelser opdaget, at en særlig salt-transporter i nyrerne er overaktiv, når man har let nyreskade med protein i urinen.

Medicinen findes allerede

Den gode nyhed er, at der allerede findes medicin mod denne kanal i nyrerne, og at man på baggrund af fundene skal overveje at anvende denne vand- og saltdrivende medicin -amilorid - til at opnå blodtrykskontrol.

Forskerne er netop nu i gang med at undersøge, om medicinen virker godt på patienter med mangeårig diabetes med nyrepåvirkning.
I Danmark er der over 300.000 diabetespatienter, og hver dag får 80 personer konstateret diabetes.

Læs mere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies