Menu

Forskere skal gøre militæret grønnere

Soldaterne skal gøres mere miljøbevidste.

Det skal klimaekspert og institutleder fra Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet, professor Michael Evan Goodsite medvirke til.

Sammen med kollegaen, Sirkku Juhola fra University of Helsinki skal han i forening med militære eksperter udvikle metoder til at spare på vandet, udlede mindre CO2 og sortere affald.

Nye vaner kan hurtigt indføres

Forskerne har blandt andet været til møde hos forsvarsminister Nicolai Wammen.

- Militæret er perfekt som et grønt udviklingslaboratorium, fordi officeren udstikker ordrene, og så retter alle ind, siger Michael Evan Goodsite og tilføjer:

- På den måde bliver nye rutiner hurtigt indført, og erfaringerne kan bredes ud til det øvrige samfund.

Idéer skal diskuteres på NATO-Workshop

 Michael Evan Goodsite står sammen med Mads Clausen Instituttet og ProjectZero bag en NATO-workshop i Sønderborg.

Over tre dage i februar skal repræsentanter fra NATO, førende klimaeksperter, militære eksperter og repræsentanter fra industrien diskutere ideer til et grønnere forsvar.

Forskerne har også fokus på det militære isenkram, idet soldaterne i højere grad skal køre i eldrevne biler og desuden lære at køre, flyve eller sejle brændstofrigtigt.

Læs også artiklen Militæret skal være grønnere

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies