Kompetenceprofil

Foto af Mette Krull

Generelle ingeniørkompetencer

En ingeniøruddannelse fra SDU gør dig stærk faglig, fordi du bliver undervist af dygtige og engagerede undervisere og har gode, nysgerrige, interesserede medstuderende. Du kommer også til at indgå i et forsknings- og udviklingsmiljø med en høj international standard. Dermed sikrer vi, at du får den nyeste viden og kan være med i front, bl.a. hvis du vælger at studere eller arbejde i udlandet. 

Du kan

  • arbejde tværfagligt i en problembaseret og projektorienteret dansk eller international organisation
  • anvende dine færdigheder inden for analytisk arbejde og kompleks problemløsning i en tværfaglig, international og samfundsmæssig kontekst
  • arbejde selvstændigt og i teams 
  • definere, formulere og analysere en kompleks problemstilling.

Du er

  • vant til at arbejde sammen med virksomheder og har en solid forretningsforståelse.

Særlige kompetencer

For dig som civilingeniør i Velfærdsteknologi gælder, at du:

  • kender kroppens muskler og opbygning og ved, hvordan den kan samarbejde med maskiner og teknologi
  • forstår, hvordan man kan motivere mennesker til at benytte de teknologiske muligheder til en lettere, sjovere eller mere tryg hverdag
  • udvikler nye ideer ved at tale med brugerne, indhente ny viden og undersøge procedurer
  • bruger din viden om matematik, mekanik, sensorer, signaler, signalbehandling, elektronik, dataopsamling og programmering til at udvikle velfærdsteknologiske løsninger, der kan glæde unge og ældre i fremtiden.

Civilingeniøruddannelsen kvalificerer dig også til at søge om og påbegynde et ph.d.-forløb.

Læs mere om studieordning og fag.