Skip to main content
DA / EN

En international uddannelse med fokus på at føre teorien ud i praksis

Kandidatuddannelsen i International Virksomhedskommunikation (IVK) på Campus Odense har fokus på sprog, kultur, kommunikation og medier i et internationalt perspektiv. Vi vægter praksis lige så højt som teori, så du ikke blot lærer at analysere kommunikation, men også at producere kommunikation. Flere gange i løbet af uddannelsen skal du løse en kommunikationsopgave for en virksomhed, og du får naturligvis også mulighed for at komme i projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed eller at studere i udlandet.

Specialisering indenfor sprog og valgfri profil

IVK er en uddannelse, hvor du lærer alle faser af virksomhedskommunikation fra idé og analyse til produktion og evaluering. På uddannelsen skal du vælge mellem specialiseringer i to forskellige sprog: dansk og engelsk. Udover de forskellige sprog kan du også vælge at profilere din kandidatuddannelse særligt inden for organisation, human ressource eller marketing.

 

Et solidt grundlag for din fremtidige karriere

Med en kandidatuddannelse i IVK får du kompetencer til at kunne analysere, tilrettelægge og løse kommunikationsopgaver for alle typer af virksomheder på dansk eller engelsk. Disse kompetencer vil være baseret på et reflekteret videnskabeligt grundlag og ud fra en dybdegående viden om organisation, marketing, kommunikation, sprog, internationalisering og globalisering. Med disse kompetencer kan du se frem til en karriere som f.eks. kommunikationsmedarbejder, tekstforfatter, HR-medarbejder, marketingskonsulent og sproglig rådgiver i både nationale og internationale virksomheder.

Derfor skal du læse...

  • Du vælger en uddannelse med fokus på at afprøve teorierne i praksis. 
  • Du har mulighed for at specialisere dine sproglige kompetencer og yderligere specialisere dig inden for den profil, du interesserer dig for.  
  • Du får brede videnskabelige kompetencer og har mulighed for at påvirke din karriere i netop den retning, du ønsker. 

 

Følg @hum_studieliv_sdu på Instagram