Skip to main content
DA / EN

Som cand.polyt. i energisystemer får du papir på, at du kan gøre verden grønnere

Med en kandidatuddannelse som cand.polyt. får du en stærk faglig og teknologisk innovativ profil som civilingeniør. På SDU indgår du i et førende forsknings- og udviklingsmiljø af høj international standard.

Tag et kvantespring – bliv civilingeniør i energisystemer

Som civilingeniør i energisystemer bliver du ekspert i at analysere energisystemer, så du forstår og behersker det komplekse samspil mellem energiteknologier, digitale teknologier, økonomi og lovgivning. Du specialiserer dig i udvikling og analyse af vedvarende energiløsninger og bliver ekspert i den digitale omstilling af energisektoren . Med denne kandidatuddannelse bliver du en nøgleperson, når fremtidens energiudfordringer skal løses.

Uddannelsens kandidatdel

Kandidatuddannelsen er 2-årig og består af 120 ECTS-point. Den tager fat, hvor bacheloruddannelsen slap. Du kan blive optaget på den 2-årige kandidatuddannelse, uanset om du er bachelor fra SDU eller fra et andet universitet.

På uddannelsens kandidatdel beskæftiger du dig med energisystemanalyse. Du arbejder med teknisk modellering af energiprocesser og teknisk analyse af energiteknologiens miljø- og samfundsmæssige konsekvenser. Du forstår at bruge energidata til at optimere energisystemer og processer intelligent.
Du får den faglige og tekniske viden til at indgå i drifts- og udviklingsarbejde af forskellige energisystemer og du bliver klar til at fungere som bindeled mellem eksperter og generalister, teknikere og politikere.
Du analyserer og optimerer, hvordan vi anvender eksisterende og nye energiteknologier som vindmøller, biomassesystemer, solceller, brændselsceller, bølgeenergianlæg, varmepumper, fremtidens kraftvarmeværker og smart grid.
Læs mere om uddannelsens opbygning

Projekt- og forskningsbaseret læringsmiljø

Du bliver en del af et dynamisk læringsmiljø, som er baseret på projektarbejde, cases og studier. Du lærer om teamwork og samarbejde, så du bliver forberedt til den arbejdsform, du møder i dit kommende arbejdsliv. Vi bruger forskningslitteratur, og i dit specialeprojekt skal du demonstrere dine kompetencer i at bruge forskningspublikationer, som er bedømt af fagfæller.
Uddannelsen er i høj grad international, og du får internationale undervisere, som underviser på engelsk.
Læs mere om studielivet

En verden af karrieremuligheder

Som civilingeniør i energisystemer ligger verden for dine fødder. Du kan udvikle løsninger og ny teknologi, der kan sikre, at dine børn og børnebørn også har energi nok. Du kan vurdere den måde, vi producerer, bruger og gemmer energi på – og ved, hvordan vi kan gøre det bedre i fremtiden. Du kender reglerne på energiområdet og kan derfor kan tage de store beslutninger og rådgive andre om, hvad de må og ikke må. Du ved, hvordan energisystemerne påvirker vores miljø og klima, så du kan formidle din viden til virksomheder, politikere og forbrugere. Du kan arbejde som projektingeniør, rådgiver, gå leder- eller iværksættervejen eller vælge en karriere som forsker.
Læs mere om dine karrieremuligheder her


Mød Elisabeth, der læser energisystemer

Mød Mira og Peter, der læser energisystemer