Skip to main content

Dine valg undervejs definerer dine fremtidsmuligheder

På kandidatuddannelsen i Dansk har du en masse valgfriheder og muligheder for at tone uddannelsen i den retning, du brænder for: 

  • Vil du på udlandsophold?
  • Hvad med projektorienteret forløb?
  • Hvad vil du lære i dine opgaver, projekter og valgfag?
  • Vil du arbejde alene eller sammen med andre?
  • Hvilket type problem vil du arbejde med i dit speciale?

På mitsdu kan du se mere om hvilke elementer og valgfriheder, der indgår i kandidatuddannelsen i Dansk. 

 

To kandidater fra uddannelsen går ikke ud ad døren om to år med de samme kompetencer. Det betyder at vores kandidater løser mange forskellige opgaver ude i verden, når de afslutter deres kandidat. Opgaver, der matcher de kompetencer, de har udviklet undervejs.

Du kan gå mange veje – og det er dine valg undervejs i uddannelsen, som i høj grad definerer dine muligheder.

 

 

 

Hvad færdiguddannede kandidater har lært og gør ude i verden

Nedenfor kan du læse mere om, hvad kandidater fra denne uddannelse tager med sig, og hvordan de bidrager i verden. Listerne er slet ikke udtømmende - du vil finde masser af kandidater, som har brugt deres uddannelse til at lære andre ting og skabt sig en fremtid, som man umuligt kunne have forestillet sig.

Undervejs

Det du lærer undervejs i uddannelsen
En uddannelse i Dansk er en læreproces, hvor du blandt andet lærer at:

  • formidle faglige problemstillinger og løsninger til både fagfæller og omverdenen.
  • analysere komplekse sprog- og tekstformer.
  • vurdere og perspektivere tekstformer og kommunikation.
  • styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige.

Kandidater fra denne uddannelse nævner herudover en lang række kompetencer, som de, hver især, udviklede mens de studerede.

Bagefter

Det du kan bidrage med efter uddannelsen
Helt konkret vil du kunne have et arbejde, hvor du skal:

  • arbejde journalistisk og redaktionelt i radio, på TV og ved tidsskrifter og fagblade.
  • udarbejde tekster; eventuelt som tekstforfatter på forlag eller i virksomheder.
  • indgå i projekter omkring kommunikation og markedsføring på reklamebureauer og andre virksomheder.
  • agere som rådgiver eller konsulent inden for kultur-, kommunikations- eller uddannelsesområdet.
  • undervise i gymnasiet eller i højskolesektoren.

Listen her giver eksempler på hvad tidligere kandidater fortæller de arbejder med efter uddannelsen. Men listen er uendeligt meget længere.

Error while rendering view [Video Box].