Det sociale studieliv

Udover introduktionsforløbet tilbyder Syddansk Universitet også adskillige muligheder for socialt engagement og fritidsaktiviteter ved siden af studiet. Hver af de fem campusbyer byder både på alsidige fritids- og sportsaktiviteter og et livligt natteliv. Du har også gode muligheder for at finde et studierelevant job til at supplere SU’en.

Der er mulighed for fredags- hygge i Café U-båden på det nye innovative SDU Kolding, der ligger i bymidten, eller for at mødes på en af Koldings mange hyggelige caféer. Du kan også tage til Koldinghus og nyde en is ved slotssøen om sommeren, eller tage på et af byens mange museer. De Studerendes Råd i Kolding (SRK) står for en række initiativer, der styrker campuslivet. Foruden de studenterorganisatoriske opgaver arrangerer SRK fire store fester om året.