Kompetenceprofil

Viden og forståelse
En kandidat i erhvervsøkonomi, cand.merc. har viden, som inden for profilens område er baseret på den højeste internationale forskning. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante problemstillinger.

Færdigheder
Kandidaten kan udvælge og anvende avancerede videnskabelige metoder og teorier til indsamling af data og foretage komplekse analyser af virksomhedens forhold og opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kandidaten kan formidle sin viden og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, virksomhedens ledelse og omgivelser.

Kompetencer
En kandidat i erhvervsøkonomi kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse og uforudsigelige samt selvstændigt igangsætte og gennemføre samarbejde og påtage sig et professionelt ansvar under overvejelse af etiske og omverdenmæssige konsekvenser. Kandidaten kan tage ansvar for egen faglig udvikling. Kandidaten har kompetence til beskæftigelse i den offentlige og den private sektor til løsning af ledelses- og specialistopgaver.

For profilen Entreprenørskab og ledelse:

Profilens fokus er Entreprenørskab og ledelse. Kandidaten har dybdegående viden om entreprenørskab og den entrepreniørelle proces med generering, evaluering og ledelse af entreprenørielle muligheder. Kandidaten har desuden færdigheder i at arbejde med opstart af  nye virksomheder, skabelse af entreprenante løsninger på sociale og kommercielle problemstillinger i samfundet og at anvende avancerede videnskabelige metoder når entreprenørielle muligheder skal behandles og analyserets. Kandidaten har kompetencer til at anvende teoretisk viden, empirisk indsigt og sine egne praksis erfaringer situationsbetinget, og har dermed kompetencerne til at håndtere udfordrende situationer, hvor kandidater balancerer på kanten mellem nye entreprenante muligheder og eksisterende rammer.

 

Aktivitet 2019: Bæredygtig forretningsudvikling

Klik Her

Aktivitet 2018: Unges økonomiske mistrivsel

Klik Her