Introduktion til uddannelsen

  • Denne uddannelse kan læses i Odense
  • Denne uddannelse foregår på engelsk

Product Development and Innovation forener ingeniørfærdigheder som konstruktion, produktfremstilling i globale netværk, viden om materialer og teknologiske processer og kreativ ideudvikling med fag som markedsanalyse og produktplanlægning, innovationsledelse og forretningsforståelse.

Du kan fx arbejde med:

  • avancerede husholdningsprodukter
  • health care-produkter som fx hjælpemidler til ældre eller handicappede 
  • nye sports- og legeprodukter 
  • industriprodukter.

Bacheloruddannelsen gør dig i stand til at arbejde som problemløser gennem hele udviklingsprocessen i en virksomhed. Tværfagligheden sikrer, at du bliver en markedsorienteret ingeniør, der kan håndtere mange forskellige typer af fremtidens produkter, hvor teknologi og forretningsforståelse forenes.  Læs mere om uddannelsens opbygning.

Kandidatuddannelsen

Bacheloruddannelsen varer tre år, hvorefter du tager den toårige kandidatuddannelse for at blive civilingeniør. Her kan du bl.a. arbejde med værdiskabelse i produkter og produktudviklingsprocesser i en global kontekst eller udvikling af nye produkter, hvor du inddrager brugere, bæredygtighed og kunder undervejs. Læs mere om kandidatuddannelsen i Product Development and Innovation.  

Ophold i udlandet

Undervejs i studiet har du også mulighed for at læse et semester i udlandet. Det giver dig mulighed for at udbygge din faglighed, styrke dine sprogkundskaber og få et internationalt netværk samtidig med, at du får kendskab til fremmede kulturer. På 6. semester udarbejder du dit bachelorprojekt – ofte i samarbejde med en højteknologisk virksomhed.

Karrieremuligheder

Uddannelsen giver dig en række karrieremuligheder – både i Danmark og i udlandet. Du vil fx kunne få job som markedsanalytiker, produktplanlægger, udvikler, projektleder i design- og produktionsvirksomheder. Du kan arbejde med alle typer af produkter - lige fra iPods til vindmøller – enten som konstruktør eller som den, der integrerer de forretningsmæssige og tekniske aspekter. Du kan også forsætte med en 3-årig forskeruddannelse, som fører frem til en ph.d. grad. Læs mere om dine karrieremuligheder her.

Adgangskrav

Se adgangsbetingelserne her. Hvis du ikke opfylder adgangsbetingelserne, så tilbyder vi et adgangskursus på ½ til 1½ år.

Matematik, fysik og kemi er vigtige værktøjer for ingeniører, og derfor er det en fordel, hvis du har interesse for de naturvidenskabelige fag, og din viden er i frisk erindring. Hvis du har brug for at få genopfrisket matematik, så tilbyder vi et Kom-godt-i-gang-kursus før studiestart.