Karriere og videreuddannelse

Uddannelser skabt i dialog med erhvervslivet

Fælles for SDU's samfundsvidenskabelige uddannelser er, at de konstrueres i tæt dialog med erhvervslivet, så de er anvendelige efter endt uddannelse.  Mange af uddannelserne er internationalt orienterede, hvilket sikrer dig et eksamensbevis med international kvalitet.

Jobmuligheder med en bacheloruddannelse i Økonomi - Erhvervsøkonomisk linje

Uddannelsen sigter mod job i større private virksomheder og organisationer samt den offentlige sektor. Beskæftigelse i finansielle institutioner, banker og større private virksomheder og organisationer er meget udbredt. Desuden arbejder økonomer ofte hos offentlige myndigheder, regioner og kommuner, undervisnings- og forskningsinstitutioner samt i internationale institutioner som EU, OECD, Eurostat, FN og Verdensbanken.

Eksempler på stillingsbetegnelser som nyuddannede økonomer ofte får:
Fuldmægtig
Konsulent
Controller
Projektleder
Markedsrådgiver
Datamanager
Porteføljemanager

 

Videreuddannelse 
Med en bacheloruddannelse i Økonomi får du direkte adgang til at læse til cand.oecon., som er kandidatuddannelsen i Økonomi. Du har også mulighed for at læse kandidatuddannelsen cand.merc.aud. eller en af de cand.merc.-profiler, som også udbydes på SDU. Du kan under hver enkelt af dem læse mere om adgangskravene på den pågældende uddannelse.

Som samfundsvidenskabelig kandidat er der generelt større muligheder for at finde job, end hvis du vælger at stoppe efter bacheloruddannelsen.

 

Kontakt os for mere information.

Muligheder for videreuddannelse

Prøv vores interaktive værktøj, og se, hvordan du kan kombinere denne uddannelse med andre uddannelser.

Se mere