Skip to main content
DA / EN

Startmerit

Hvad er Startmerit?

Hvis du går eller tidligere har været indskrevet på en uddannelse, som du ikke har færdiggjort, og søger ind på en uddannelse på samme niveau, skal du søge om 'startmerit', hvis du bliver optaget. Det skal du med henblik på, om tidligere beståede fag kan medregnes som en del af din nye uddannelse. 

Du får merit, hvis fag fra din tidligere uddannelse svarer til og kan erstatte fag i din nye uddannelse.

 

Hvordan søger du Startmerit?

Du søger startmerit på følgende måde:

  1. Søg om almindelig optagelse på den nye uddannelse, du i stedet ønsker at gå på. Søg via optagelse.dk

  2. I ansøgningsskemaet på optagelse.dk skal du angive, at du går eller har gået på en anden videregående uddannelse.

  3. Hvis du bliver optaget på uddannelsen, skal du søge om startmerit.

    Uddannelsen vil give dig besked om, hvordan du søger om startmerit, og hvilke bilag du skal have med i din meritansøgning.

    Når du søger startmerit, forholder din nye uddannelse sig til, om nogle af de fag, du tidligere har bestået, kan erstatte fag på din nye uddannelse.

    Det desværre ikke muligt på forhånd at få en vurdering af, om eller hvor meget merit du kan få på den uddannelse, du søger ind på. 


Ansøgningsfrist
Når du søger ind på en bacheloruddannelse, er ansøgningsfristen:

  • 15. marts kl. 12: Hvis du søger i  kvote 2
    (Du får svar på din ansøgning 26. juli)
  • 5. juli kl. 12: Hvis du søger i kvote 1
    (du kan kun søge 5. juli, hvis du har en dansk adgangsgivende eksamen)
    (Du får svar på din ansøgning 26. juli) 
 

Søg om optagelse

Brug for hjælp?

Ring til os på 6550 1051.

Eller send en mail til:
optag@sdu.dk

Optag (Bachelor) Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 1051

Sidst opdateret: 01.02.2024