Bliv klar til online optagelsesprøve på Journalistik

Inden du skal deltage i optagelsesprøven på Journalistik, er det vigtigt, at du gennemgår følgende trin:

#1 - Test din computer

Du kan tage testen på PC og MAC, men desværre ikke iPad eller tablet. Er du MacOS X Catalina bruger, skal du tillade skærmoptagelser, inden optagelsesprøven sættes i gang. Se hvordan her.

Din deltagelse i optagelsesprøven bliver overvåget af en eksamensvagt fra ProctorU, som ved hjælp af dit webcam, mikrofon og skærmovervågning sikrer at prøven afvikles på rigtig vis. Inden optagelsesprøven skal du derfor sikre at din computer lever op til de tekniske krav.

  • Gå til go.proctoru.com/students/users/new for at oprette en konto. Vælg ”The University of Southern Denmark” som institution, og brug samme brugernavn og password som til Optag SDU.
  • Klik på www.proctoru.com/testitout for at foretage en test af din computer.
  • Afprøv forbindelsen ved at klikke på ”Connect to a live person”.

Du har selv ansvaret for at kontrollere, at din computers opsætning og internetforbindelse er kompatibel med fjernovervågning via ProctorU.
Afprøv derfor dit udstyr og din internetforbindelse i god tid og gerne på den lokation, hvor du forventer at tage testen.

Hvis du har brug for IT-support, kan du kontakte os på proctoru@sdu.dk.
Du kan også kontakte os på tlf. 6550 3420 i perioden: 30. marts–3. april kl. 10-14 og  4. april kl.  8-20

#2 - Book tidspunktet for din test senest 31. marts

Når du har testet dit udstyr, skal du booke det tidspunkt, hvor du vil tage optagelsesprøven den 4. april. Du kan vælge tider fra kl. 9-19. Afsæt cirka 3,5 timer til hele optagelsesprøven.

Du skal have booket din tid inden udgangen af den 31. marts. For at sikre dig selv bedst muligt i forhold til tekniske udfordringer, anbefaler vi, at du booker din testtid,så tidligt på dagen som muligt. Bemærk, at tiderne bookes efter først til mølle-princippet.

  • Log ind på din konto på ProctorU.
  • Vælg Schedule New Session -> Spring 2020 -> vælg det holdnavn som fremgår af din indbydelse på optagSDU

#3 - Test din adgang til Blackboard

Prøverne, som du skal testes i, ligger i Blackboard (SDU’s e-læringssystem), som ProctorU overvåger brugen af. Test din adgang til Blackboard, og hvordan du uploader en besvarelse:

  • Log ind på https://e-learn.sdu.dk/ med dit eget brugernavn og password. Det finder du på OptagSDU under Min Info.
  • Gå ind på siden til optagelsesprøven. Test at du kan afspille videoen, med lyd og billede.
  • Der ligger to MCQ tests (Multiple Choice tests), med tre prøvespørgsmål fra sidste år. Test at du kan se og aflevere begge MCQ test. Bemærk, de rigtige svar ikke vises ved aflevering.
  • I menuen i venstre side ligger også analyseopgaven fra sidste år. Test at du kan åbne dokumentet og at du kan aflevere.
  • Når du har afleveret modtager du en kvittering. Tjek at du kan åbne kvitteringen.

De to MCQ tests og analyseopgaven kommer til at ligge på den samme Blackboardside og er sat op på samme måde til optagelsesprøven den 4. april.

Har du problemer med at teste adgangen til Blackboard (forud for d. 4. april), kan du kontakte SDU på tlf. 6550 3800 eller 3800@sam.sdu.dk

#4 - Krav til dig og dine omgivelser

Når du deltager i optagelsesprøven online, gælder de samme regler som til en prøve med fysisk fremmøde. Du må ikke tale højt med dig selv, sidde alt for uroligt eller rejse dig uden tilladelse, og du må kun benytte toilettet efter aftale med din eksamensvagt. Før testen starter vil din eksamensvagt bede om at se dit billed-ID og bagefter bede dig fremvise lokalet vha. dit webkamera. På den måde dokumenterer du, at du er alene i lokalet og ikke har adgang til ulovlige hjælpemidler.

Al kommunikation med din eksamensvagt foregår på engelsk. Eksamensvagterne er vant til at tale med studerende fra hele verden, så vær ikke bekymret for, at de ikke forstår dig.

Lokalet

  • Du sidder ved et stabilt bord
  • Du sidder alene (tilstedeværelse af andre personer eller dyr er ikke tilladt)
  • Lokalet er støjfrit
  • Der er en passende temperatur og belysning

Hjælpemidler

  • Du må slå op i Retskrivningsordbogen på dsn.dk til Sprogtesten
  • Stavekontrol er tilladt til analyseopgaven
  • Du må tage noter undervejs i et word-dokument (eller andet tekstbehandlingsprogram).

Du må have følgende ved dit bord

  • Billed-ID (pas eller kørekort)
    Kontakt os på proctoru@sdu.dk, hvis du ikke har et pas eller kørekort, du kan bruge som billed-ID.
  • Drikkelse
  • Lidt at spise

Du må ikke have følgende ved dit bord

  • Mobiltelefon
  • Smartwatch
  • MP3-afspiller
  • Kamera
  • Andre elektroniske enheder udover din computer

Andre regler og vilkår

  • Du må ikke printe opgaven
  • Du må kun anvende én skærm
  • Du skal blive siddende til prøverne er færdige

#5 - Nu er du klar til optagelsesprøven den 4. april!

Lørdag den 4. april skal du være helt klar til at påbegynde optagelsesprøven på det tidspunkt, som du har booket hos ProctorU.

Når du er logget ind i ProctorU og Blackboard, og har identificeret dig med dit billed-ID (pas eller kørekort), taster din eksamensvagt et kodeord, der giver dig adgang til prøverne (Analyseopgave, Videnstest og Sprogtest). Forinden har I sammen gennemgået det lokale du sidder i. Bemærk, at eksamensvagten taler engelsk.

Kontakt
Al kontakt på testdagen den 4. april skal ske til tlf. 6550 3420 eller til mail proctoru@sdu.dk.