Adgangskrav

Adgangskursus til ingeniøruddannelserne er kun adgangsgivende til diplomingeniør – og civilingeniøruddannelser

Hvis du har bestået folkeskolen, skal du tage hele adgangskursus (blokeksamen) for at få adgang til ingeniøruddannelserne.

Hvis du har bestået en gymnasial eksamen ( HF, HTX, STX eller lign.), skal du tage supplering til enkeltfag (og ikke blokeksamen).

Adgangskrav  til det hele adgangskursus / blokeksamen:

Folkeskolens:

  • Dansk 9. klasse
  • Engelsk 9. klasse
  • Regning/matematik 10. klasse
  • Fysik/kemi 10. klasse

Ud over din skolegang skal du enten have

  • en faglig uddannelse eller
  • en grundlæggende teknikeruddannelse eller
  • mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring.

Adgangskrav til supplering på enkeltfag på adgangskursus:

  • Gymnasial eksamen,
  • samt bestået det foregående niveau - fx Matematik B, hvis du skal supplere Matematik A

Tager du adgangskursus som enkeltfag, skal du have en gymnasial eksamen (f.eks. sproglig student, hf eller hhx) Du kan også have en videregående teknikeruddannelse eller KVU-uddannelse.

Vær opmærksom på at du kan ikke modtage SU til supplering på adgangskursus, når du har en gymnasial eksamen i forvejen

Hvis du har én af de to sidstnævnte og supplerer enkeltfag til at søge ind på en ingeniøruddannelse, skal du være opmærksom på  at du skal søge om særlig tilladelse Du skal bruge et særligt ansøgningsskema, når du søger om optagelse på adgangskursus. Skemaet er det samme, hvad enten du skal have hele adgangskursus (blokeksamen) eller skal supplere i enkelte fag. Ansøgningsskemaet finder du i højre side.

I ansøgningsskemaet skal du udfylde følgende: 

Hvilken uddannelse vil du søge ind på efter Adgangskursus?

Bemærk: Adgangskursus  til ingeniøruddannelserne er kun adgangsgivende til diplomingeniør – og civilingeniøruddannelser.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist til det et-årige forløb den 1. juli med studiestart i august og den 1. december for det 1½-årige forløb og ½-års suppleringsforløb med studiestart i januar.

Ansøgningsskemaet til studiestart august  (fra 1. april)

Ansøgningsskemaet til studiestart januar er åbent fra 5. oktober.

Eksamen
Hvis du tager adgangskursus som blokeksamen, skal din eksamen bestås med et karaktergennemsnit på mindst 2.

Bemærk, at til optagelse på de videregående uddannelser skal de specifikke fagkrav (f.eks. matematik, fysik og kemi) herudover være bestået med mindst karakteren 2.

Hvis du tager adgangskursus som enkeltfag, skal hvert enkelt prøve bestås med mindst karakteren 2.

Merit
Tager du adgangskursus som blokeksamen, men har gennemført enkeltfag på andre uddannelsesinstitutioner f.eks. på VUC, kan du måske få overført nogle karakterer herfra til adgangskursus.

SU
Adgangskurset er SU-berettiget, hvis du tager uddannelsen som blokeksamen: Dvs. det 1-årige eller det 1 ½- årige forløb.

Sommersupplering
Syddansk Universitet arbejder sammen med GS Syddanmark om at tilrettelægge særlige suppleringskurser. Læs mere om supplering.