Menu

Designkultur

Der sker et markant opbrud i opfattelsen af dansk designhistorie på baggrund af dels internationale diskussioner om designhistoriografi, dels nye studier af upåagtede sider af dansk design. Kritikken af især fortællingerne om Klint-traditionen og den internationale succes i 1950erne går på, at de har haft et for snævert og for loyalt fokus på udvalgte designere, de mest udsøgte værker og med et eksklusivt fokus på møbler og beslægtet boligdesign. Derfor er udfordringen at studere bredere netværker af aktører, firmaer og institutioner og se bredere ud på markedet og undersøge både andre kategorier af design og flere aktiviteter knyttet til både designpraksis, formidling og den bredere designkultur, herunder såvel studier af forbrug og materiel kultur i Danmark som transnationale relationer til andre lande og designkulturer. Der er derfor mange områder og omfattende kildestudier, der bør medtænkes, hvis vi skal kunne skrive markant anderledes historier om dansk design fremover.

                      Især perioden 1960-80 udgør en oplagt udfordring, idet betingelserne ændrede sig på mange måder. Industrien udviklede sig voldsomt med eksporten, men produktionsteknologien ændrede også vilkår for designpraksis. Smagen ændrede sig væk fra Danish Modern samtidig med, at livsstil og forbrugsmønstre rykkede. Designbegrebet var også selv i stærk udvikling, idet at designere selv tog samfundskritikken op, reagerede på både ungdomsoprør og oliekrise og talte for mere aktivistisk designpraksis. Skolerne var også i udvikling i de år, hvor de både skulle tilpasse sig stigende professionalisering af industriel design samt de aktivistiske agendaer, som ikke mindst optog eleverne.        Mange aspekter af denne periode har samtidig en aktuel relevans, idet designaktivismen og diskussionerne om et bredere virkefelt og ansvar blusser op med fornyet kraft på baggrund af nutidens oplevelse af voldsom teknologisk udvikling og mulige samfundsændringer. Derfor er det væsentligt at se på erfaringerne fra lignende transformationer og visioner om brugerinvolvering og intervention i processer og livsmønstre. Miljøbevidsthed og natursyn i udvikling er ligeledes i parallel udvikling, ligesom omsiggribende tillid til kreativitet og ’disruption’/revolution.

Målsætning

Designstudier og SDU Kolding skal være kendt og anerkendt som det oplagte miljø for at undersøge, diskutere og publicere om dansk designhistorie. Der bliver allerede publiceret en del på dansk, men vi skal stå for et større overblik, både nationalt og internationalt, dybere undersøgelser og mere kritisk tolkning. Dansk design er hovedsageligt kendt og behandlet i udlandet gennem populærvidenskabelig fremstillinger, så et oplagt mål er at stå bag videnskabelige udgivelser på engelsk, gerne på udenlandske forlag og tidsskrifter.

Nordisk Forum for Designhistorie

Se mere om det nordiske forum og tilmeld dig nyheder

Nordisk Forum for Designhistorie

Prototyper

Tidsskrift med bidrag fra studerende på designuddannelserne på SDU’s campus i Kolding. Prototyper er et inspirationskatalog af gode opgaver på uddannelserne og en kanal for en opdyrkelse af et refleksivt sprog om design.

Prototyper - Studier i design

Ny dansk designhistorie / speciale-netværk

Specialestuderende? Læs mere her

Æresdoktor Alison J. Clarke

Alison får den flotte anerkendelse for sin store indflydelse på designforskningen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies