"Visionen er at maksimere vores værdi for samfundet gennem vores uddannelser, forskning og videnudveksling – globalt, national og lokalt."
Verden forandringer sig konstant, og det er vigtigt, at vi udvikler os i takt med den. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har et særligt fokus på det stigende behov for, at de studerende får en solid akademisk ballast og sproglige og interkulturelle kompetencer, som kan gøre det muligt for dem at navigere i det dynamiske, globale arbejdsmarked.
Vores mål er at skabe et internationalt miljø med høje akademiske standarder, som inspirerer vores studerende, undervisere og forskere i hverdagen og gennem deres fremtidige karrierer.
Find den uddannelse, der er rigtig for dig
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er hjem for over 11.500 studerende fordelt på bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser på dansk eller engelsk eller på udvekslingsophold. Inden for efter- og videreuddannelse udbyder vi flere masteruddannelser, heraf blandt andet en MBA og HD 1. og 2. del.
Forskning på det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Vores forskning og de tilhørende uddannelser spænder fra klassiske business school-discipliner til statskundskab, jura, klassisk økonomi, sundhedsøkonomi, journalistik og sociologi. Vores forskere lægger høj vægt på at interagere med det omkringliggende samfund i medierne og i en lang række netværk.