Menu

Manuskriptudvikling (deltid)

  • Denne uddannelse kan læses i Odense

Går du med en manuskriptforfatter i maven? Har du altid holdt af at få gode ideer til fx film og udvikle dem på skrift? Eller at hjælpe andre med at kvalificere deres manuskriptideer? Vil du gerne blive bedre til dette? Så er tilvalg i Manuskriptudvikling et godt tilvalg for dig!

Manuskriptudvikling har manuskriptudvikling og –produktion til fiktionsspillefilm og andre serielle fortælleformer som sit kerneområde. Vi arbejder ud fra det princip, at alle har udbytte af at prøve forskellige inspirationstilgange, stiltræk, formater, researchmetoder og genrer mv. Men vi lægger også vægt på, at du selv vælger den genre, det format og den stil, du vil koncentrere dig om, og som er særlig for dig.

På alle fag involveres dine egne tekster (pitch, synopsis , scener mv.) i undervisningen. Professionelle filmbranchefolk varetager en del af undervisningen og sørger for, at du gennemgår mange skriveaktiviteter, øvelser og feedbacksessioner, der peger frem mod udviklingen af dit eget manuskript. Ekskursioner til filmbranchen indgår også i forløbet.

Uddannelsen udbydes som deltidsuddannelse efter universitetsloven  og deltidsbekendtgørelsen. Undervisningen er derfor tilrettelagt, så du kan have et erhvervsarbejde sideløbende. Der opkræves ligeledes en deltagerbetaling.

Forbehold

Universitetet forbeholder sig ret til at afvise kvalificerede ansøgere af kapacitetsmæssige grunde (f.eks. manglende lærerressourcer) og til ikke at oprette hold, hvis antallet af ansøgere ikke er tilstrækkeligt stort. Vi tager samtidig forbehold for eventuelle prisændringer og slåfejl.

 

Se brochure om Manuskriptudvikling

Læs meget mere om uddannelsen.

klik her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.  Læs mere om cookies

Acceptér cookies